Restriktioner ved gudstjenester Selvom Vor Frue Kirke kan rumme mange mennesker, bliver der foreløbig et loft på 54 deltagere ved gudstjenester foruden personale og kirkens præster. Ved gudstjenester vil menigheden vil blive fordelt i hele kirkerummet, så gældende afstandskrav ved gudstjenester med fællessang overholdes. Når man ankommer til kirken, vil der i våbenhuset stå spritdispenser, og man opfordres til at afspitte hænder både, når man går ind og ud af kirken. Salmerne, som skal synges vil blive trykt på salmeblad til engangsbrug. Ønsker man at benytte salmebog ved gudstjenesterne, opfordres man til at medbringe egen salmebog. Højmessernes nadverfejring vil følge særlige restriktioner fra sundhedsmyndighederne, så der også her tages højde for smittefare. Endvidere vil kirkerummet blive særligt rengjort før og efter gudstjenester og kirkelige handlinger. Videooptagede gudstjenester Af hensyn til borgere, som er særligt sårbare i forhold til smitte med covid-19, vil gudstjenesterne ved Vor Frue kirke fortsat i en periode blive videooptaget og være tilgængelige på helligdage fra kl. 14 på og Åbning af kirkerummet ud over ved gudstjenester De særlige restriktioner i forhold til rengøring af kirkerummet bevirker desværre, at kirkerummet i øjeblikket ikke kan være åbnet for offentligheden i samme omfang som før corona-krisen.
I 1953 fik arkitekt C. Th. Sørensen udført det grønne parterre foran kirkemuren. Har man fulgt med i TV-krimiserien "Rejseholdet", så har man set, at netop dette parterre og selve kirken spiller en central rolle i afsnit 18 i serien. Midtertårnet på kirken er ca. 10 meter højere end de øvrige. Det kaldes for Mariatårnet efter Jomfru Maria. De øvrige tårne er opkaldt efter hver sin helgeninde. Sankt Anna mod øst, Sankt Gertud mod vest, Sankt Maria Magdalene mod syd og Sankt Chatarina mod nord. Det smukke bindingsværkshus til venstre huser kirkekontoret. Det er en almindelig antagelse, at Vor Frue Kirke er bygget omkring år 1170 af stormanden Esbern Snare, der var bror til I det nord-vestlige hjørne af kirkegrunden ligger ligkapellet. Omkring år 1500 blev der på kirkegrundens nord-vestlig hjørne opført en kombineret skolebygning og præstebolig, der fungerede som sådan indtil efter reformationen, hvor boligen overgik til at være rektorbolig. Da latinskolen ophørte blev huset nu til fattigskole ("Den danske skole") I dag er bygningen indrettet til ligkapel.
Den gådefulde Vor Frue Kirke i Kalundborg er Danmarks vigtigste bidrag til den europæiske middelalderarkitektur. Den femtårnede Vor Frue Kirke er en af de mest særprægede og gådefulde kirker i Norden. Man skal langt uden for landets grænser for at se et lignende kirkebyggeri. Vor Frue Kirke regnes da også for at være Danmarks vigtigste bidrag til den europæiske middelalderarkitektur. Kirken blev formodentlig grundlagt af stormanden Esbern Snare, bror til biskop Absalon, omkring 1170. I modsætning til de traditionelle, længdeorienterede kirker er Vor Frue Kirke en centralbygning, hvis grundplan har form som et ligearmet græsk kors. Over korsets midte tårner et 44 meter højt firesidet tårn sig op. Over hver af de fire korsarmes afslutninger er placeret et ottesidet tårn. Allerede i 1314 blev kirkens tagpartier ødelagt i en brand, så de oprindelige tårnafslutninger er ukendte. Det centrale tårn er omkring 10 meter højere end de øvrige. Det kaldes Mariatårnet efter Jomfru Maria, mens de øvrige tårne er opkaldt efter hver sin helgeninde: Sankt Anna mod øst, Sankt Gertrud mod vest, Sankt Maria Magdalene mod syd og Sankt Catharina mod nord.
Genåbning af kirkerummet Der er en stor glæde, at kirkedøren igen må åbnes til gudstjenester og for mennesker, som ønsker at gøre brug af kirkerummet til personlig andagt og stilhed eller for at opleve rummet. Gudstjenester På torsdag Kristi himmelfartsdag kl. 10 kan man igen deltage i gudstjenestefejring inde i kirkerummet. Efter 10 uger med videooptagede gudstjenester uden en tilstedeværende menighed glæder kirkens to præster Annika Rasmussen og Morten Pedersen og kirkens personale sig til at åbne kirkerummet, så gudstjenester igen kan fejres i et fællesskab af tilstedeværende mennesker. Jesus er i Matthæusevangeliet citeret for at sige: "For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem. " Gudstjenestefejring er noget, man gør sammen. Det er noget, man forsamles om og deltager i. Og netop her har videogudstjenester en indbygget udfordring, fordi man meget let bliver tilskuer og ikke deltager. Derfor er det en stor glæde, at vi nu igen må forsamles i kirkerummet.
På denne side finder du kontaktoplysninger til kirkerne i dit lokale sogn, samt andre nyttige informationer om sognet. Du kan se begivenheder i sognets kalender, og finde sognets tilknyttede præster og menighedsrådsmedlem.
I det syd-østlige hjørne af kirkegrunden ligger Kirkeladen. Kirkeladen, der oprindeligt var en ladebygning, er blevet indrettet i 2 etager, hvor der er køkken, mødelokale, garderobe og toiletter i stueplanet samt et stort samlingslokale på sal. Adelgade op mod Vor Frue Kirke. Fra byens torv går man ad Adelgade op mod Vor Frue Kirke. Mange af husene i Adelgade er fredede gamle bygninger, der danner en fornem ramme om kirken og bydelen, der kaldes Højbyen. Adelgade 19 er kirkekontor. For enden af sydsiden af Adelgade, helt op til kirkemuren, ligger det smukke bindingsværkshus, Adelgade 19. Her er kirkekontoret smagfuldt indrettet med kontorer til kordegn, organist og sognemedhjælpere. Præstegade op mod Vor Frue Kirke. Syd for, men paralel med Adelgade, ligger Præstegade, der også rummer mange gamle maleriske bygninger. Udgravninger inde i kirken har sikkert medført, at midtertårnet d. 7. september 1827 styrtede i grus. Til alt held kom ingen personer til skade, men en del inventar blev ødelagt, og kirken kunne, af økonomiske årsage, kun nødtøftigt istandsættes maleri af "Den 4-tårnede kirke".
Sitemap | Bt Dk Mobil, 2024