En skole i bevægelse er en skole, der både har mod til at kigge indad og udad. En skole, der både tør flytte sig og stå fast. Med nye perspektiver på arbejdet med læring, trivsel og sundhed gør denne bog os klogere på, hvad der skal til for at skabe sådan en skole. Bogen tager fat i vigtige spørgsmål som, hvordan man skaber et trygt og positivt læringsmiljø, og hvordan man sikrer en god og motiverende undervisningspraksis. Centrale temaer er: Varieret og målstyret undervisning Deltagelse Inklusion og eksklusion Understøttende undervisning Åben skole Tværfagligt samarbejde Selvhjulpenhed Bevægelse Skolemad Alle temaerne behandles på en praksisnær og praksisrelevant måde. Bogen er derfor oplagt som grundbog på læreruddannelsen og på pædagoguddannelsens specialisering i skole- og fritidspædagogik. Den er desuden relevant i forhold til de praktiske, pædagogiske og didaktiske udfordringer, folkeskolen står over for efter skolereformen.
Bevægelse dækker over et væld af forskellige fysiske aktiviteter, der skal understøtte elevernes læring og trivsel. Det er en vigtig del af folkeskolereformen fra 2014, at eleverne i gennemsnit bevæger sig mindst 45 minutter i løbet af en skoledag. Bevægelse er et bredt begreb, og bevægelse kan gennemføres på mange måder i løbet af en skoledag. Det påhviler skolelederen at sikre, at eleverne inden for den samlede undervisningstid deltager i motion og bevægelse hver dag i et omfang svarende til gennemsnitligt 45 minutter om dagen. Reglerne om motion og bevægelse findes i folkeskolelovens § 15, stk. 1. Hvad er bevægelse? Bevægelse kan være fysiske aktiviteter i fagene. Her kan bevægelsen integreres, så den understøtter faglig læring og træning. Bevægelse kan også være korte aktiviteter med fysisk aktivitet i fagundervisningen, eksempelvis brain breaks, eller længere aktiviteter i samarbejde med idræts- og kulturforeninger med mere. Bevægelse kan også være en måde at transportere sig på til og fra samarbejdsparter i regi af åbne skole.
Én lærer, ét fag, én time – fri- og efterskoler kan indrette sig anderledes. Hvordan gør I? De fleste af os kender fra vores egen skoletid den form for skole, som ofte bliver benævnt: Tre-i-en-skolen! Det er en skole, hvor man har en lærer, i et fag, i en time. Der er mange gode – men faktisk også dårlige (! ) – grunde til, at vores skolehverdag meget ofte har været indrettet sådan. Blandt de gode grunde er, at "tre-i-en"-princippet kan give en overskuelig hverdag for et skolebarn. Der er en voksen at skulle forholde sig til og blive tryg ved. På mange skoler, specielt i de yngre klasser, er det ofte den samme lærer, som har klassen i flere fag og dermed også i mange timer hver dag. Det er jo en god måde for (klasse)læreren at blive "forældreerstatning", og netop forestillingen om, at skolen er "hjemmets forlængelse", har været levende på mange grundtvig-koldske skoler siden Christen Kold lancerede betegnelsen og forestillingen i midten af har ligeledes været en meget udtalt opfattelse og målsætning på de grundtvigske skoler, inspireret af Grundtvigs ord om at mennesket er unikt og et eksperiment, at skolen i så stor udstrækning som muligt skal tage hensyn til elevernes forskellighed.
Endnu en form for bevægelse er fysisk aktivitet med længere varighed og højere intensitet. Denne form er typisk knyttet til idræt. Formål Formålet med alle former for bevægelse er at øge elevernes læring, motivation og trivsel. Det er desuden målet at fremme sundheden hos børn og unge gennem forebyggende motion og bevægelse. Bevægelse kan både indgå i undervisningen i fagene, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Det gælder derfor om at finde ud af, hvorfor, hvordan og hvor længe eleverne skal bevæge sig. Varetagelse af motion og bevægelse I tiden til understøttende undervisning vil opgaver vedrørende bevægelse kunne varetages af lærere, pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer og i et samarbejde med det lokale foreningsliv. Er bevægelsen en den af undervisning i fagene, varetages dette af en lærer. Hvad kendetegner bevægelse i skolen? Bevægelse skal tænke ind i alle dele af et forløb - planlægning, gennemførsel og evaluering. Det skal sikre, at bevægelsen bliver relevant og kvalificeret samt støtter op om målene med undervisningen og tilgodeser alle elever.
Sitemap | Bt Dk Mobil, 2024