Den tropiske orkans centrum kaldes øjet. Her er der helt vindstille. Men lige uden for kan vindene nå hastigheder over 250 km/t. Når orkanen bevæger sig over hav, kan den rejse enorme havbølger. De kan blive op til 25 meter høje. Bølgerne udgør en stor fare for skibsfarten. Når stormen nærmer sig land, brydes bølgerne ind over kysten. De kan forårsage en stormflod og ødelægge bygninger og oversvømme landet. Det er som regel disse bølger, der er det farligste og mest dødbringende ved orkanen. Orkaner inddeles i typer: fra type 1 med en vindhastighed fra 120 til 150 km/t til type 5 med en vindhastighed fra 260 til 300 km/t (se DMI [2]).
(Se boksen under artiklen) Da tyfonen Haiyan - som i øvrigt hed Yolanda, inden den entrerede filippinsk farvand - gik i land i Filippinerne i november 2013, måltes ifølge DMI vindhastigheder på mere end 250 kilometer i timer. Det svarer til en orkan af den kraftigste kaliber – en kategori fem-orkan. Til sammenligning satte de mest udsatte vindmålere i Danmark rekord 28. oktober 2013 ved at måle en middelvind på 142, 2 kilometer i timen svarende til en kategori 1-orkan. Ingen tropiske cykloner på vej til Danmark Ser vi ikke på middelvinden, men derimod på enkelte vindstød, var de danske vindstød også i dansk rekordklasse med 192, 6 kilometer i timen under orkanen i Danmark 28. oktober 2013. Det svarer ifølge DMI til vindstød af kategori 3-styrke. I Filippinerne er der ifølge myndighederne målt vindstød på mere end 300 kilometer i timen. Ifølge Flemming Praëm-Larsen behøver vi dog ikke bekymre os over, om Danmark skulle blive ramt af orkaner, der er ligeså kraftige som tyfonen Haiyan. »Vi kan ikke få en tropisk cyklon.
Læs også Da Bodil kom, mistede vi alt - og det vil ske igen Mange steder blev festerne ødelagt, folk blev fanget og havde svært ved at komme hjem. I hovedstadsområdet blev driften med S-tog indstillet, og busserne holdt stille - det var for farligt at bevæge sig rundt, for træer knækkede i tusindvis, tage rev sig løs, tagsten raslede ned over gaderne og vinduer smadrede. Gaderne var præget af panikslagne mennesker, der forsøgte at nå hjem - eller at finde ly og sikkerhed. På den jyske vestkyst blev der registreret vindstød på cirka 51 meter i sekundet, men da orkanen nåede hovedstadsområdet, var den stadig voldsom, og vindstøddene nåede op omkring 45 meter i sekundet. Orkan starter ved vindstyrker på 32, 6 meter i sekundet. Den mest sindssyge arbejdsdag En af dem, der husker Decemberorkanen meget tydeligt, er TV 2 Vejrets Peter Tanev. Og han oplevede end ikke uvejret på sin egen krop - for han var på arbejde. - Det er nok den mest sindssyge arbejdsdag, jeg nogensinde har haft. Og jeg har jo været med til at dække adskillige storme og stormfloder siden.
Kategori 5: Vindstyrke på 252 km/t eller hurtigere: Samme fart som eller hurtigere end verdens hurtigste lyntog. Orkanen Florence. Foto: Nasa. Orkan eller tyfon? Orkaner hedder noget forskelligt, alt efter hvor i verden, de opstår. Cykloner, tyfoner og orkaner er i princippet det samme – de hedder cykloner og tyfoner i Østen og orkaner i Vesten. En tornado (i USA kaldet en twister) er knyttet til super-tordenvejr over land. En tornado er meget mindre i udstrækning end en orkan, men kan udrette stor lokal ødelæggelse. Mere om vind og energi Vind og energi er en besynderlig størrelse. Vi bruger det alle sammen, men hvad skal der egentlig til, for at vind genererer så meget energi? Det kan du lære om i vores udstilling " Energi Zonen ". I Experimentariums Havnen-udstilling kan du desuden prøve elementernes rasen på egen krop, når du i vores vindtunnel skruer op for blæsten. Det kan du også se i videoen ovenfor. Kilder: Nasa,, Tv2 Vejret, DMI
Orkanen hærgede den 3. december 1999 og nåede vindstyrke på 56, 1 m/s, og en middelvind på 40, 7, dog blæste vindmåleren i stykker hvilket gjorde at stormen formelt set kunne have været kraftigere, selv kraftigere end den i 2013, men måtte officielt slutte med en 2. plads. Stormen gik i land ved Hanstholm og bevægede sig i en bue ned over Danmark. Trods at orkanen officielt set var svagere end den i 2013, anrettede denne meget mere skade da vi i Danmark på daværende tidspunkt ikke kunne håndtere ed storm af denne styrke. Stormen blev officielt afblæst kl. 01. 00 om natten og varede i 14 timer. Orkanen nåede en styrke op til kategori 4. Decemberorkanen 2013 Navn: Bodil Decemberorkanen 2013 var den hidtil mest ødelæggende orkan. Orkanen hærgede den 5. december 2013 og nåede en vindstyrke på 54, 7 m/s, og en middelvind på 39-40 m/s. Orkanen var speciel i den den ramte blot halvanden måned efter den tidligere orkan samme år. Orkanen var også speciel da den førte ENORME mængder vand med sig.
CO 2 stigninger på højde med ozonlaget fører til lavere temperaturer deroppe. Og derved kan CO 2 -problematikken også påvirke ozonbalancen i en negativ retning, ved at forlænge ozonhullerne. Vi siger, at temperaturen stiger hurtigere på høje breddegrader, fordi der dér er sne og is. Når der sker en ekstra afsmeltning p. en lidt højere temperatur, vil det give en større absorption af solenergi i det snefrie område og dermed danne basis for en yderligere lidt højere temperatur. Dette kaldes positiv feedback og kan forstærke opvarmningen markant. Hvor der ikke er sne/is, kan denne mekanisme ikke fungere. Den kaldes is-albedo effekten. (se også) Ny istid? Alle indikatorer tyder på at vi bør udvikle os i retning af en ny istid, om nogle tusinder år. Med mindre mennesket via diverse klimapåvirkninger får lavet så meget ravage, at naturen ikke kan finde tilbage sin "naturlige" udvikling efter den menneskelige påvirkning forventeligt er afsluttet om 4-500 år. Man kan regne på de CO 2 -koncentrationer, der skal til for at undgå en istid.
Når tropiske cykloner når overfladevindhastigheder på mindst 17 m/s (34 kt, 39 mph), kaldes de normalt en tropisk storm og gives et navn. Hvis vindhastighederne når 33 m/s (64 kt, 74 mph), kaldes de orkaner. I Nordamerika kan en tornado også kaldes en cyklon, men det undgås af deres meteorologer. Navngivning [ redigér | redigér wikikode] Tropiske orkaner i Atlanterhavet eller østlige Stillehav kaldes hurricanes og bliver navngivet i alfabetisk orden. Den første hver sæson får et navn med A, den næste et navn med B og så videre. Fem bogstaver Q, U, X, Y og Z er udeladt for orkaner i Atlanterhavet. Q og U er udeladt for orkaner i det østlige Stillehav. Navne på orkaner kan pensioneres, hvis en orkan har krævet stor skade i et land, og det land ønsker, at navnet ikke anvendes om nye orkaner fremover fx orkanen Andrew. Tidligere fik de tropiske orkaner kun pigenavne. Men nu får de hver anden gang et drengenavn. Når de almindelige bogstaver er brugt op, anvendes bogstaver fra det græske alfabet, så de følgende orkaner kommer til at hedde Alfa, beta, gamma og så videre.
Hvad lavede du den 3. december 1999? Det er der mange - rigtig mange - danskere, der kan svare på, for den dag ramte Danmarkshistoriens måske kraftigste orkan store dele af landet. Folk mistede livet, og ødelæggelserne var enorme. Dengang var vi ikke begyndt at navngive stormsystemer, så det voldsomme og ødelæggende stormvejr går i dag under navnet Decemberorkanen. Den ramte hovedstadsområdet og Sjælland med ødelæggende kraft. Da den endelig slap sit greb var det med ødelæggelser for over 17 milliarder nutidskroner, det dyreste uvejr, der nogensinde havde ramt landet - og den rekord består i dag. I Københavns Lufthavn blev flytrafikken indstillet, og passagererne overnattede i lufthavnen. Foto: Jens Nørgaard Larsen Uvejret kom fra Nordsøen Stormen kom ind i forbindelse med et lavtryk fra Nordsøen - derfra henover det nordlige Jylland og videre mod øst til Sverige. Og syd for lavtrykket opstod de kraftigeste vinde. Uvejret kulminerede over Danmark fredag aften, mens festglade mennesker var til julefrokoster og festede over det ganske land.
Den værste danske storm Danmark bliver ikke ramt af så voldsomme orkaner som områderne i det sydøstlige USA, Central- og Mellemamerika. Storme i vores område kaldes for ekstratropiske storme, og de er skabt af temperaturforskelle mellem Arktis og sydligt liggende områder. De kommer slet ikke op på de samme voldsomme vindstyrker, eller giver de samme mængder af nedbør som tropiske orkaner. Den værste og kraftigste storm, man har kendskab til på danske breddegrader, var dog decemberstormen 3. december 1999. Den slog syv mennesker ihjel og gav skader for op mod 17 mia. kr.
Indtast din e-mail samt en valgfri adgangskode på min. 6 karakterer, for at oprette en profil. En brugerprofil er allerede oprettet hos Berlingske Media, med den e-mail du har indtastet. Log ind eller klik her for at nulstille din adgangskode. Der er opstået en teknisk fejl. Prøv igen senere. Markér venligst i ovenstående boks for at gå videre. Tak fordi du har oprettet en profil. Du er nu logget ind på Vi har sendt dig en bekræftelse til.
Sitemap | Bt Dk Mobil, 2024