Anmeldelse Solar af Theis Ørntoft Theis Ørntoft har fod på både sproget og speederen i sin debutromans sansebombarderende deroute. Hold kæft hvor er det bare godt håndværk! Digteren Theis Ørntofts romandebut, om en digter ved navn Theis der bevæger sig kynisk observerende gennem et rodet og rodløst liv, først på hærvejen, senere i Københavns natteliv og endnu senere i Sydeuropas slyngelstuer, er et mesterværk, der vil vokse med hver genlæsning. Det er også en generationsroman, ingen tvivl om det. Selv om undertegnede på mange måder følte sig mere som tilskuer end som medspiller flere steder undervejs – jeg har aldrig prøvet hverken at tage coke på et diskotek eller at spille GTA i dagevis - er der alligevel tappet tilstrækkeligt meget tidsånd i romanen til at sikre genkendelsen. Ikke mindst hjulpet af Theis' sylespidse analytiske blik som gang på gang får punkteret det dagligdags med en nænsom prikken: " (…) overfor lå Tivoli med sine groteske forlystelser der centrifugerede folk rundt i cirkler over tagene; hele byen var som et farverigt og nådesløst cirkus, og jeg var øjeblikkeligt sendt tilbage i dets kredsløb".
Den unge forfatter Theis Ørntoft brød gennem den litterære lydmur med sine to digtsamlinger "Yeahsuiten" og "Digte 2014", der vist begge er anmeldt her på sitet. Nu har Ørntoft så bedrevet sin første roman, der har fået titlen "Solar". På bogens bagside beskrives bogen som et moderne eventyr gennem jyske skove, københavnske natklubber, Fitness World, uventet kærlighed, dyriske underverdener, vild sex og sollys. Herudover beskrives værket også som en desperat, dystopisk generationsroman, et hallucineret roadtrip og en rumrejse ind i krybdyrhjernen. Jeg er selv tilbøjelig til, at være enig i denne beskrivelse; især er "dystopisk generationsroman" og "et hallucineret roadtrip" meget præcise beskrivelser af hvad det er for en bog vi her har med at gøre. Bogen starter med en beskrivelse af en togtur mellem København og Skanderborg i 2016. Forfatteren fortæller om rejsen og om en livsperiode, der er ved at være slut for ham. Herfra fortsætter bogen videre i beskrivelser om de ovenfor nævnte emner – og det er ganske forrygende og fremragende læsning fra start til slut.
På smudstitelbladet angives kækt hvordan der i romanen "citeres fra Drake, Gili, Inger Christensen, Gary Moore og David Lagercrantz. " - og jo længere frem jeg kom i romanen, jo mere historien foldede sig ud og gik i opløsning, desto mere klingede den kækhed på samme måde som tonefaldet hos en tryllekunstner, der beskriver trickets utrolige resultat, inden han fremfører det med sikker hånd og efterlader sit publikum måbende begejstret og sultent efter mere. Præcis sådan havde jeg det efter at have fyldt hovedet med Theis Ørntofts farverige sortsyn. På smudstitelbladet angives kækt hvordan der i romanen "citeres fra Drake, Gili, Inger Christensen, Gary Moore og David Lagercrantz. Præcis sådan havde jeg det efter at have fyldt hovedet med Theis Ørntofts farverige sortsyn.
Sitemap | Bt Dk Mobil, 2024