Tics er ensartede, gentagne, ufrivillige bevægelser i en lille muskelgruppe. Tics forværres ved stress og nervøsitet. Drenge og mænd har oftere tics end piger og kvinder. Tics er hyppigst i barndom og ungdom. Ved Tourettes syndrom er tics meget invaliderende, og sammen med Tourettes ses ofte også ADHD og OCD. Definition og årsager til Tics Tics er ensartede (stereotype), gentagne, ufrivillige bevægelser i en lille muskelgruppe. Oftest er det musklerne i ansigt, hals eller skuldre, der er involveret. Disse ufrivillige bevægelser kaldes motoriske tics og er langt den hyppigste form for tics. Tics kan også være pludseligt udstødte lyde eller ord, hvis det er musklerne til frembringelse af tale, der er involveret. Disse tics kaldes vokale tics. Tics er hyppigst i barndom og ungdom, og det skønnes, at op mod 15-25% af alle børn på et eller andet tidspunkt har haft forbigående tics. Som regel findes der ikke nogen årsag til tics, og de kræver sjældent behandling. Dog kan tics være invaliderende, særligt i den form, der kaldes Tourettes syndrom, hvor der både er tics og ufrivillige lyde, som snøften, hosten, hvisken eller rømmen.
Det største problem for mange med Tourettes syndrom er, at de også har ADHD eller DAMP eller obsessivt kompulsivt syndrom (OCD), hvorfor disse lidelser også må behandles. Dette gøres dels ved særlige pædagogiske tiltag for at lære barnet de almindelige sociale spilleregler. Det er desuden vigtigt med faste rammer og forudsigelighed i hverdagen. Desuden kan der gives medicin i form af centralstimulantia ( Ritalin) (ADHD - traditionel behandling) eller selektive serotonin re-uptake hæmmere (SSRI-præparater), der også bruges mod depression. Forløb De fleste tics er forbigående og forsvinder således af sig selv. Patienter med Tourettes syndrom helbredes nogle gange spontant efter puberteten, mens det hos andre er en livslang lidelse. Artiklen er oprindeligt forfattet af Læge Marietta Nygaard og udgivet på den 13/11 - 2007. Opdateret af B Med. Thomas Piper Baastrup den 8/08 - 2015. - Rettighedshaver er
Samtidig er der ofte også symptomer på ADHD eller DAMP eller Obsessivt kompulsivt syndrom (OCD). Forholdsregler og diagnose Hvis der kun er få og simple tics, der ikke er særligt generende, kan man nøjes med at se tiden an, idet de fleste tics forsvinder af sig selv. Hvis der derimod opstår sociale problemer, bør man opsøge sin egen læge, der kan henvise til videre udredning. Diagnosen stilles på sygehistorien, og ved at lægen observerer, at barnet har tics. Sidstnævnte kan dog være vanskeligt, da tics kan undertrykkes under konsultationen. Behandling af tics Langt de fleste tics kræver ingen behandling. Grundig information om tilstanden til både patient, familie og omgangskreds er oftest tilstrækkelig. Særligt kan børn få problemer med mobning, og det kan derfor være en god idé at informere daginstitution eller skole, så der er forståelse for problemet. Særligt børn med Tourettes syndrom bliver ofte opfattet som uartige eller uopdragne og oplever derfor mange uberettigede nederlag. Hvis der er tale om Tourettes syndrom kan der forsøges med medicinsk behandling med neuroleptika, der også anvendes mod mange psykiatriske sygdomme.
Sitemap | Bt Dk Mobil, 2024