Årsager og kønsforskelle Hos 85 procent af dem, der får apopleksi, er der tale om en blodprop i et af de blodkar, der forsyner hjernen med ilt og næringsstoffer. De sidste 15 procent skyldes en hjerneblødning. Kvinder er ofte ældre end mænd, når de får apopleksi. Kvinder er generelt tættere på 80 år, hvor mænd typisk får apopleksi omkring 70-års-alderen. Åreforsnævring er den hyppigste årsag til apopleksi. Dog kan man også rammes af apopleksi i yngre alder, men det sker som regel af andre årsager som for eksempel arvelige sygdomme, som øger blodets tendens til at størkne. For mænds vedkommende er det ofte en livsstil med rygning, usund mad og for lidt fysisk aktivitet gennem mange år, der fører til apopleksi. Blandt kvinderne er hjerteflimmer (forkammerflimren) den største risikofaktor for at udvikle sygdommen, og når kvinder rammes af apopleksi, får de oftere større blodpropper end mændene, fordi hjerteflimmer som årsag til sygdommen giver store blodpropper. Forskellen i risikofaktorer er dog ved at udligne sig, idet flere og flere kvinder har samme livsstil som mændene.
Et studie viste for eksempel en trefoldig stigning i risikoen for hjertesygdom hos personer, der var ude af stand til at koble af fra deres arbejde. Japanerne har ligefrem et ord for det. Karōshi betyder på japansk: død af overarbejde. Professor og psykolog Mark Cropley har skrevet en bog om afkobling, 'The Off-switch', hvori han giver en række gode råd om, hvordan vi kan sikre, at hjernen opnår det temposkift, der skal til, for at den kobler af. En af metoderne er i slutningen af sin arbejdsdag at geare ned mentalt. Man kan gemme de nemmeste rutineprægede arbejdsopgaver, der ikke tager lang tid, til arbejdsdagens afslutning. Derudover kan man sidst på dagen lave en to-do-liste for opgaver, der venter, og lade den ligge på sit bord. Derved bliver arbejdet, hvor det skal være. Den nemmeste måde at koble hjernen af på er at lave noget, der afviger fuldstændig fra de normale arbejdsopgaver, da man derved med størst sandsynlighed bruger andre dele af hjernen. Det kan som nævnt være motion, klaverspil, leg med børn, kreative sysler, dans eller lignende aktiviteter.
Sitemap | Bt Dk Mobil, 2024