Her kan du se din folkepensionsalder. Folkepensionsalderen er ikke ens for alle, men afhænger af hvornår du er født. Når du beregner din folkepensionsalder, skal du huske, at tallet kun er vejledende. Din folkepensionsalder kan løbende blive forhøjet, fordi folkepensionsalderen bliver tilpasset ud fra den gennemsnitslige levealder.
Man forventer, at stigningen i levealderen vil betyde, at folkepensionsalderen hæves med et år hver femte år, indtil folkepensionsalderen er så høj, at man i gennemsnit får folkepension i omkring 15 år. Første gang folkepensionsalderen blev reguleret i forhold til de forventede stigninger i levealderen, var i 2015. Det betød at folkepensionsalderen fra 2030 vil være 68 år i stedet for 67 år. Du skal selv søge om folkepension – du får den ikke automatisk Du skal selv sørge for at få søgt folkepension, når du nærmer dig pensionsalderen. Du kan søge op til et halvt år før, du når folkepensionsalderen. Det er ekstra vigtigt at søge senest ved udgangen af den måned, hvor du når folkepensionsalderen, hvis du er berettiget til tillægsydelser til folkepensionen. Mere i folkepension senere? Fortsætter du på jobbet efter pensionsalderen, og arbejder du mere end 750 timer, er det værd at undersøge, om det kan være en fordel for dig at udskyde (opsætte) udbetalingen af folkepensionen. Den pension du udskyder, får du igen senere.
Alderen for folkepension bliver løbende reguleret fra politisk side. Herunder kan du se, hvornår du kan gå på folkepension ud fra de regler, der gælder nu. I 2019 slog de ændringer til folkepensionsalderen, som blev vedtaget som del af tilbagetrækningsreformen i 2011 igennem. Det har betydning for personer, der er født 1. januar 1954 eller senere. Se, hvornår du kan gå på folkepension — vælg din fødselsdato her: I 2020 vil der blive fremsat et nyt lovforslag om yderligere ændringer i folkepensionsalderen. Det kommer til at omhandle personer, der er født 1. januar 1967 eller senere. Læs også: Få en god overgang fra arbejde til folkepension Født efter 1967 Er du født efter 1967, er alderen for din folkepension endnu ikke vedtaget. Læs Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings prognose for folkepensionsalderen fremover 7 ting du skal huske inden din pension Se de 7 vigtigste ting, du skal huske, inden du går på pension – vores eksperter giver dig deres bedste råd. Sidst opdateret 19. 05.
Begge dele er skattepligtige. Beløbet afhænger af, om du har indtægt ved siden af folkepensionen, og om du er alene, samlevende eller gift. En almindelig enlig folkepensionist, som kun får folkepensionen, får ca. 13. 541 kroner om måneden i grundbeløb og pensionstillæg. Et almindeligt ægtepar på folkepension, som kun har folkepensionen, får tilsammen 19. 990 kroner om måneden i grundbeløb og pensionstillæg. Læs mere om folkepensionens grundbeløb her og beregn, hvor meget du kan få Læs mere om pensionstillæg her og beregn, hvor meget du kan få Hvornår udbetales folkepensionen? Folkepensionen udbetales månedsvis bagud. Hvis du for eksempel fylder 65. 5 år den 4. november, vil den første udbetaling være den 31. december. Folkepensionen bliver udbetalt den sidste bankdag i måneden. Hvis du går fra efterløn over til folkepension får du udbetalt ydelserne for hele den måned, hvor man når folkepensionsalderen. Hvis du når folkepensionsalderen den 4. november vil du få efterløn i november måned og derefter folkepension.
Hvornår du kan få folkepension, afhænger af din fødselsdato. Se din folkepensionsalder og få overblik over, hvornår du skal søge folkepension – eller hvordan du kan udskyde den til senere. Er du født... 31. december 1953 eller tidligere, har du kunne få folkepension, siden du blev 65 år 1. januar 1954 – 30. juni 1954, kan du få folkepension, når du bliver 65 ½ år 1. juli 1954 – 31. december 1954, kan du få folkepension, når du bliver 66 år 1. januar 1955 – 30. juni 1955, kan du få folkepension, når du bliver 66 ½ år 1. juli 1955 – 31. december 1962, kan du få folkepension, når du bliver 67 år 1. januar 1963 eller senere, kan du få folkepension, når du bliver 68 år. Bemærk, dog at pensionsalderen forventes at stige i takt med den gennemsnitlige forventede leveralder. Jo længere vi lever, jo højere bliver folkepensionsalderen Folkepensionsalderen tilpasses ud fra den gennemsnitslige forventede levealder. Da alt tyder på, at vi lever længere og længere, vil folkepensionsalderen løbende blive forhøjet.
Folkepensionen kommer ikke automatisk, du skal huske at søge om den. Du søger om folkepension på. Du skal bruge NemID. Hvis du er fritaget for digital betjening skal du søge i borgerservice. Du kan også vælge at udskyde folkepensionen. Hvor gammel skal jeg være for at få folkepension? Lige nu er pensionsalderen 65, 5 år, men pensionsalderen stiger løbende og afhænger af, hvornår du er født. 1. juli 2020 stiger pensionsalderen til 66 år for seniorer født efter 1. juli 1954. Se hvornår du kan gå på pension Hvem kan få folkepension? For at få fuld pension skal du have boet i Danmark i mindst 40 år, fra du fyldte 15 år, til du når folkepensionsalderen. Reglerne ændres fremover. Hvis du først når folkepensionsalderen efter 1. juli 2025, kan du kun få fuld folkepension hvis du har boet i Danmark i mindst 9/10 af perioden, fra du fyldte 15 år til din folkepensionsalder. Har du boet og arbejdet i udlandet? Læs mere om pension fra udlandet her Hvor meget kan jeg få i folkepension? Folkepensionen består af grundbeløb og pensionstillæg.
Sitemap | Bt Dk Mobil, 2024