Der findes en række forskellige psykoterapeutiske metoder, som alle har evidensbaseret behandlingseffekt. De mest benyttede behandlinger i Danmark: Mentaliserings-baseret terapi (MBT) En længerevarende samtalebehandling, udviklet til behandling af borderline forstyrrelse; der fokuseres på bedring af evnen til at opfange og forstå egne og andres mentale tilstande, og bedring af evnen til at genoverveje tanker om en selv og andre med henblik på at vurdere, om de er dækkende (i modsætning til forvrængede). Dialektisk adfærdsterapi (DBT) En behandling specifikt udviklet til borderline forstyrrelser. Der bruges både individuel- og gruppeterapi rettet mod at lære metoder til bedre at kunne modificere og kontrollere følelsesmæssige reaktioner. Terapien inkluderer mindfulness teknikker. Overførings-fokuseret terapi (TFP) En samtaleterapiform, der i særlig høj grad anvender relationen, som den udvikler sig mellem terapeut og klient, til at forstå de følelsesmæssige problemer i relationer til andre.
Ambitionen med siderne på om sindslidelser er at formidle let tilgængelig information med afsæt i SINDs brochurer, hjemmesider og søsterorganisationer. Får du brug for mere lægefaglig information, anbefaler vi du søger rådgivning eller klikker på "eksterne links" i menuen på denne side.... Borderline – eller emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline-type som den fulde diagnose lyder – hører ifølge ICD-10 hjemme i F60-69-gruppen, der indeholder diagnoserne Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd. Borderline er en af de mest udbredte inden for personlighedsforstyrrelser i det psykiatriske system. Diagnosen bliver kaldt borderline, fordi den ligger i grænsefeltet mellem det neurotiske, det psykotiske og det normale. Hvad er ICD-10? I det danske sundhedssystem benytter man diagnosesystemet ICD-10 til at klassificere psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. ICD står for International Classification of Diseases. Det er udarbejdet af verdenssundhedsorganisationen WHO og bliver løbende revideret.
Borderline personlighedsforstyrrelse hedder reelt i Danmark Emotionelt Ustabil Personlighedsforstyrrelse af Borderlinetypen (jvf. ICD-10 diagnosesystemet). Imidlertid er det de færreste af os som benævner personlighedsforstyrrelsen med hele 5 ord – og ordet Borderline benyttes fortsat af langt de fleste både indenfor og udenfor psykiatrien. Vi tænker såmænd også, at ordet dækker meget fint tilstanden. Dét at have Borderline føles afgjort som at leve på grænsen. Grænsen mellem liv og død.
Kriseplanen udarbejdes i samarbejde med patienten, og formålet med planen er at give patienten handlemuligheder i krisesituationer (Sundhedsstyrelsen 2015).
Anonym Hvordan kommer forstyrrelsen til udtryk? Der er stor forskel på genetisk bagage, livsomstændigheder og livsforløb blandt personer med borderline personlighedsforstyrrelse. Derfor er det også individuelt, hvordan forstyrrelsen viser sig, og hvor svære symptomerne er. Generelt viser en borderline personlighedsforstyrrelse sig ved meget voldsomme reaktioner på især følelsesladede situationer. Personer med borderline har problemer med at regulere deres impulser og svært ved at forstå deres egne og andres reaktioner. Det kalder man også forstyrrelser i mentaliseringsevnen, det vil sige evnen til at reflektere over sine egne og andres handlinger. Den mangelfulde evne til regulering af følelser og impulser kan føre til selvdestruktiv adfærd. Symptomer på borderline Diagnosen emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse dækker en varieret gruppe af tilstande. Der er store individuelle forskelle på, hvordan forstyrrelsen kommer til udtryk hos den enkelte. Der er også forskel på kombinationen af symptomer og på, hvor invaliderende symptomerne er.
Sitemap | Bt Dk Mobil, 2024