Men bliver huden konstant fugtet, får svampen gode betingelser for at formere sig og give en reel svampeinfektion. Svamp vokser nemlig særligt godt i fugtige miljøer, og derfor er især fugtige dele af kroppen ekstra udsat. Det gælder eksempelvis armhuler, området under brysterne og i skridtet. Men infektionen kan optræde over alt på kroppen. En normal, sund hudbarriere er stærk nok til at holde svampen på afstand, men er huden svag og skadet, baner det vejen for, at svampen får adgang til at overvækste. Hudsvampen breder sig i hornlaget – altså hudens yderste lag. Og svampen udvikler enzymer, som effektivt opløser det yderste lag hud, så der bliver gode vilkår til at formere sig. Ofte hænger forekomsten af svampeinfektion i huden sammen med dårlig hygiejne og et nedsat immunforsvar, eksempelvis i forbindelse med HIV eller med bindevævssygdommen Lupus. Men svamp i huden hænger også typisk sammen med hormonforstyrrelser som graviditet og ved behandling med antibiotika. En antibiotikabehandling har nemlig indflydelse på hudens flora af mikroorganismer, og derfor kan sådan en behandling fremme Candida-svampens vækst.
Det velkendte ordsprog Man skal ikke skue hunden på hårene bruges hyppigt i det danske sprog og er også en talemåde, hvis man siger: Hun skuer altid hunden på hårene Nu må du ikke skue hunden på hårene I denne artikel gennemgår vi ordsprogets betydning og oprindelse. Betydning Man skal ikke skue hunden på hårene er en metaforisk talemåde, der kan tillægges følgende betydninger: man skal ikke dømme efter det ydre man skal ikke vurdere personer på deres udseende man skal ikke altid tro sit umiddelbare indtryk din forhåndsbedømmelse bør ikke baseres på ydre faktorer alene Man skal ikke skue hunden på hårene har stort set samme betydning som ordsproget man skal ikke dømme en bog på dens omslag (eller Døm ikke en bog på dens omslag), som er en oversættelse af det engelske ordsprog: Don't judge a book by its cover. Oprindelse Man skal ikke skue hunden på hårene er et dansk ordsprog, som er stærkt inspireret af det engelske ordsprog: don't judge a dog by its collar På norsk hedder dette ordsprog: En skal ikke skue hunden på hårene.
Huden forandres tydeligt med alderen, men hvad er årsagen og kan man gøre noget ved det? Den menneskelige krop er fysisk i topform i omkring 20-25-års alderen. Herefter begynder den lange ældningsproces, der varer resten af livet. Dette gælder også for huden, der kan regnes for kroppens største organ. Man kan sige at dele af huden hele tiden fornyer sig selv, idet overhudens celler konstant dør og bliver udskiftet med nye men "kvaliteten" forringes - langsomt men sikkert. Læs også: Hudens opbygning Huden bliver svagere med alderen Huden forandres både funktionelt og udseendemæssigt. Den bliver tyndere og svagere og dårligere til at binde væske og til at producere nødvendige fedtstoffer. Man mener i dag, at solens skadelige UV-stråler er den væsentligste årsag til hudens ældning, idet huden i teorien skulle kunne holde "evigt" på grund af den store grad af fornyelse (se Solbeskyttelse). Også andre faktorer kan dog spille ind - rygning bidrager i høj grad til aldersforandringerne. Annonce: Rynker og furer Efterhånden som huden bliver ældre, mister den sin fylde og spændstighed.
Af kosmetiske årsager kan man vælge at lysne eller blege leverpletterne med specielle midler hertil. Leverpletter kan også fjernes helt. At undgå eller forebygge leverpletter er dog væsentligt nemmere og bedre end at forsøge at behandle dem. Leverpletter undgås ved at beskytte huden mod solen (undgå sol, bruge solcreme osv. ) Symptomer Leverpletter udvikles hyppigst hos mennesker med lys hud, men ses også hos mørkhudede individer. Leverpletter kan karakteriseres som: lade, ovale områder med øget pigmentering almindeligvis brune, sorte eller grå forekomster på de dele af huden, der har været mest udsat for sol igennem årenene som bagsiden af hænderne, den øverste del af fødderne, ansigtet, skuldrende og den øverste del af ryggen Leverpletter varierer i størrelse; fra at være på størrelse med fregner til at måle over en 1 cm. i diameter. Leverpletter kan klumpe sig sammen (optræde i grupper), hvorved de fremstår mere tydelige og prominente. Andre tegn på solskade: Leverpletter forekommer ofte sammen med andre tegn på solskade, dybe rynker tør, ru hud fine røde blodkar på kinder, næse og ører hud, der fremstår mere tynd og gennemsigtig end normalt Hvornår bør man opsøge læge?
Alle forandringer i huden kan i princippet være kræft, men langt de fleste af de nævnte forandringer er helt uskadelige. Hvis et modermærke eller en anden pigmentplet breder sig meget og pludselig buler ud fra huden, klør eller bløder bør man imidlertid være opmærksom og eventuelt spørge sin læge, om der kan være tale om kræft. Kan man undgå aldersforandringer? Som nævnt mener man i dag, at den afgørende årsag til hudens ældning er de ultraviolette stråler i sollys (UV-stråler), som huden udsættes for gennem et langt liv. Solens lys kan ikke undgås og er også nødvendigt for kroppen. Dog kan man udsætte hudens ældning ved at undgå solarier og overdreven solbadning og ved at smøre sig tilstrækkeligt med solcreme (se Solbeskyttelse). Desuden ved man at rygning er en væsentlig faktor, der bidrager til hudens ældning og giver rynker. Kliniske behandlingsmuligheder? Generelt må hudens aldersforandringer trods alt betegnes som helt naturlige fænomener, der ikke i sig selv er skadelige eller farlige.
Sitemap | Bt Dk Mobil, 2024