Orddannelser Sammensætninger lugtgene støjgene Rapportér et problem fra Den Danske Ordbog Den Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2018. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5. Denne artikel er skrevet i 1995. Søg Search Mente du Mente du: egne genne genre.. flere Søgeresultat Alfabetisk liste Opslagsord (2) sb. gene -gen suffiks Faste udtryk (0)
Videnskaben om arvelighed kaldes genetik, og en særlig gren inden for genetikken hedder populationsgenetik. Populationsgenetik er - groft sagt - videnskaben om, hvordan genetisk variation er fordelt inden for og imellem bestande. Arvemasse, DNA og gener Den genetiske kode findes i arvemassen, som består af meget lange molekyler eller strenge af DNA. Et stykke DNA, som koder for en bestemt egenskab, kaldes et gen. Et gen kan kode for modstandsdygtighed over for sygdomme eller for øjenfarve. Højerestående dyr - dvs. fisk, fugle, pattedyr, krybdyr osv. - vil typisk have adskillige tusinde gener, som koder for forskellige egenskaber. En egenskab er ofte resultat af et kompliceret samspil mellem mange gener, og det omgivende miljø spiller også en meget stor rolle. For eksempel kan en laks have nogle gener, som koder for hurtig vækst. Hvis den imidlertid vokser op i et næringsfattigt vandløb med meget dårlige fødemuligheder, kan den ende med at have en ringere vækst end en laks, som har gener, der koder for dårligere vækst, men som er opvokset i et næringsrigt vandløb.
Den Danske Ordbog Søg i: Ordbog Om Hjælp til søgning Fakta om DDO Artiklernes opbygning Genveje til DDO DDO som app Nyeste ord i DDO Nyhedsarkiv Se også Send et ord Krasser Sprogligt Godt ord igen! Meyers Fremmedordbog Holbergordbog Moths Ordbog Kalkars Ordbog Gammeldansk Ordbog Følg os @DenDanskeOrdbog Relaterede søgninger Ordbog over det danske Sprog gene -gen - intet præcist match ( søg alligevel) Teksteksempler -gen Naboord Du er her: Forside / Vis forkortet Ikke det rigtige opslagsord? Se flere ord med samme stavning under søgeresultatet til højre. gene substantiv, fælleskøn Bøjning -n, -r, -rne Udtale [ ˈɕeːnə] Oprindelse fra fransk gêne 'tvang, plage', jævnfør genere Betydninger besvær eller ubehag (fx sygdom eller forurening) der er forbundet med noget irritationsmoment Ord i nærheden bagdel bagside minus 1 bivirkning negative sider skyggeside.. mere grammatik til gene for NOGEN / NOGET Fire ud af fem kvinder får gener i forbindelse med overgangsalderen HendVerd1992 Hendes Verden (blad), 1992.
Dominante gener, er gener der dominerer over de recessive gener. Men det er nok nemmere at forstå ved et eksempel. Lad os se op eksempelet hvor vi skal finde ud af hvad der afgør om jeres baby få brune eller blå øjne. For alle eksemplerne lader vi som om at det blå gen er recessivt, og det brune gen er dominant. Dette er blot et eksempel, og altså ikke et udtryk for at det brune gen altid er dominant. Eks 1: Alle gener blå Hvis både du og din mand hver har to recessive gener der giver blå øjne, så vil dit barn også få blå øjne. Der er ikke nogen tilstedeværelse af noget dominant gen, der giver brune øjne, og derfor er der ikke noget der kan medføre at dit barn ikke får blå øjne. Eks 2: 3 blå gener og 1 brunt Hvis du har 2 recessive gener, der giver blå øjne, og din mand har et recessivt og et dominant gen der giver hhv. blå og brune øjne. Så vil din mand for det første selv have brune øjne, men det er ikke det samme som at dit barn også får det. Det kommer helt an på hvilket et af generne din mand giver videre til jres baby.
Kromosomer DNA er organiseret i såkaldte kromosomer. De fleste dyr har to af hvert kromosom, når man ser bort fra kønskromosomerne. Det betyder også, at ethvert individ har to eksemplarer af hvert gen. Mutation og genetisk variation Et bestemt gen findes ofte i flere udgaver, som er opstået ved det, man kalder mutation (forandring). Mutationer kan bl. a. opstå, når DNA'et rammes af radioaktiv stråling eller ultraviolet lys fra solen, eller der kan simpelthen opstå fejl i DNA'et i forbindelse med celledelingen. Når der findes flere varianter af et gen - ofte benævnt alleler - taler man om genetisk variation. Af Michael M. Hansen og Einar Eg Nielsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.
Et gen er et stykke af et kromosoms DNA-molekyle. Et gen er en biologisk enhed for information kodet i DNA om dannelse af et biologisk molekyle. Et individs gener kaldes arvemassen eller genomet. Ordet gen indførtes i 1909 af den danske biolog Wilhelm Johannsen. Den klassiske genetik omhandler hvordan gener nedarves, se Gregor Mendel. Et gen kan for eksempel indeholde information til fremstilling af et enzym, der er et protein, som indgår i nedbrydningen af fødevarer for at omsætte dem til energi. Forskellige organismer har ikke det samme antal gener. Encellede bakteriers arvemasse har cirka 4. 000 gener, en gærcelle har 6. 000 gener, planter har et meget varierende antal gener, og dyr har typisk 10-100. 000 gener. Mennesket har 20. 344 gener der koder for proteiner. Generne består af DNA og udgør (sammen med proteiner, bl. a. histoner) cellens kromosomer. Det sted, som et gen sidder på et kromosom, kaldes genets locus. Hvert diploid individ har to kopier af hvert gen. En kopi er arvet fra faren og en fra moren.
Grundlaget for genetisk variation er, at gener forekommer i funktionelt forskellige former, som betegnes alleler. Forskelle mellem alleler reflekterer forskelle i den DNA-sekvens, som udgør genet. Ændringer i et gen kaldes mutationer, rækkefølgen af basene i DNAet, se ændringen af CFTR hvor en mangel på tre baser forårsager cystisk fibrose. Se også [ redigér | redigér wikikode] Genetik Allel Genteknologi Arv (genetisk) Onkogen Eksterne henvisninger [ redigér | redigér wikikode] DR's tema om gener Autoritetsdata GND: 4128987-0 NDL: 00563885
Sitemap | Bt Dk Mobil, 2024