Små børn og babyer, som er fysisk og psykisk påvirket. Hvis man oplever tegn på væskemangel, som kan være sparsom og mørk urin, tør mund og tørst. Mavesmerter/mavekramper, blodigt og/eller brun opkast eller blod i afføringen. Maveinfluenza hvad skal man spise? Når sygdommen raser, kan følgende råd være nyttige: Drik kun små mængder væske - men hyppigt. Ved omgangssyge hos spædbørn, bør barnet ammes så ofte som muligt. Hvis barnet ikke har kræfter nok, bør der suppleres med små mængder væske på ske, sprøjte eller krus. For at supplere kroppens behov for salt og sukker, kan du købe væskeerstatning hos Rigeligt med væske er vigtig, for at forebygge dehydrering. Det kan være en god ide at veksle mellem forskellige væsker hos børn – dog bør sodavand og sød saft udgås, da de kan være med til at øge mængden af væske i tarmen og forværre diarréen. Mælkesyrebakterier kan være gavnlige, så tarmen hurtigere kommer i balance igen. Hvad skal man spise: Kroppen kan klare sig uden mad i nogle dage og det er helt ufarligt.
Hos mindre børn skal man være meget opmærksom da både fysisk og psykiske påvirkninger kan opleves. Væskemangel/dehydrering ses også hyppigt hos børn og deres urin kan være sparsom og meget mørk. Dette kan skyldes at børns immunforsvar ikke er helt udviklet. Norovirus er en meget modstandsdygtig mod inaktivering ved nedfrysning, opvarmning til 60 grader og rengøring med almindelige rengøringsmidler, klor og alkohol. Derfor er risikoen for sygdom næsten 100% hvis du bliver smittet. Dette vira kan overføres på flere forskellige måder og er derfor også med til at gøre den mere aggressiv. Det er muligt at blive smittet via luftdråber fra en inficeret person, hvilket er meget sjældent for en mave-tarminfektion. Fra du bliver smittet med norovirus til de sidste symptomer er væk, kan der gå fra nogle dage op til flere uger. Det vil sige at den kan begynde, før symptomerne opstår og fortsætte efter, at sygdommen er overstået. Det kan være med til at gøre håndteringen af udbrud meget mere kompliceret.
Virus er ganske små og kan sikkert holde sig svævende i lang tid, men på et eller andet tidspunkt vil de virus, der ikke finder nye celler at angribe, ende på jorden, gulvet eller hvor de nu lander, og her vil de med tiden gå til. Deres proteiner kan gå i stykker, eller deres arvemasse gå itu, det sker især let, hvis de bliver ramt af ultraviolet lys fra Solen. Nogle virus kan også overføres direkte fra person til person ved berøring, eller når man kysser hinanden. Virus kan også gemme sig i de celler, hvor de er blevet lavet, og vente på det rette tidspunkt at bryde ud og finde nye ofre. Herpes-virus gemmer sin arvemasse inde i en nervecelles dna. Der er altså ikke virus inde i cellen, men alle de genetiske koder, der skal til for at lave dem, og med mellemrum vil cellen blive sat til at lave tusinder af nye virus, som så kan bryde frem som fx forkølelsessår. Nogle få virus kan gemme sig i lang tid uden for værtens celler. Hanta-virus smitter normalt mus og andre gnavere. Det sker dog, at hanta-virus angriber mennesker, hvor det kan medføre meget svær sygdom.
Norovirus genogruppe I blev fundet i prøver fra 28 patienter. Yderligere typning af virus fra 22 patienter, fra ni af selskaberne, har vist, at der var tale om den samme undertype af norovirus (Genotype GI. P2-GI. 2), hvilket understøtter, at der er tale om en fælles fødevarekilde. Denne type forekommer sjældent i Danmark. DTU Fødevareinstituttet har fundet norovirus af samme genogruppe (genogruppe I) som den, der er påvist hos patienterne. For at finde norovirus er der undersøgt 20 salathoveder fra otte forskellige steder. Norovirus er meget smitsom og det er muligt at få roskildesyge ved at spise fødevarer, der er forurenet med blot få viruspartikler. Desuden har norovirus en evne til at hæfte sig fast til salatblade. For at kunne påvise norovirus i fødevarer, skal den anvendte metode derfor være tilsvarende tilstrækkelig følsom og kunne løsrive og isolere norovirus fra salaten, uden at for meget af salaten kommer med i prøven. DTU Fødevareinstituttet har under dette udbrudsopsporingsarbejde udviklet en forbedret eksperimentel metode, der har løst en del af disse metodeproblemer.
I de fleste tilfælde stammer en madforgiftning, som resulterer i bræksyge, fra almindelige bakterier som stafylokokker, salmonella eller E. coli. Madforgiftning rammer ofte en større gruppe mennesker, der har indtaget samme fødevare eller væske. De mikroorganismer der forårsager madforgiftning, kan opstå ved kontakt med fødevarer på mange måder ved: Mad der er tilberedt af en person der ikke har vasket hænder grundigt nok eller ikke har en tilstrækkelig hygiejne. Mad der bliver tilberedt med køkkengrej der ikke er helt rent. Frugt og grønt der ikke er rengjort tilstrækkeligt. Køle- og frostvarer der ikke opbevares korrekt. Madvarer der ikke opvarmes korrekt eller tilstrækkeligt – særligt kød og fisk. Inkubationstiden kan være 1-6 timer, fra man har indtaget fødevaren, til symptomerne viser sig. Årsager og smitte – hvordan smitter omgangssyge Maveinfluenza opstår når en vira overføres fra person til person, oftest via afføring på grund af utilstrækkelig håndvask efter toiletbesøg. Smitte med norovirus-infektion er en af de hyppigste årsager til udbrud på sygesyge, plejehjem, skoler og institutioner, da sygdommen smitter meget let.
Sitemap | Bt Dk Mobil, 2024