Det indre af skanse 4. (Rigsarkivet) Hvordan definerer man nationalitet? Ud fra en historisk tradition om en konges arveret til et område? Ud fra hvilket sprog folk taler, og hvordan de selv føler sig? Eller måske ud fra hvor det rent geografisk giver mening at tegne en landegrænse? Dette spørgsmål blev stridens kerne i 1864. Hvor skulle de to hertugdømmer Slesvig og Holsten høre til? Det førte til en blodig krig mellem Danmark på den ene side og Preussen og Østrig på den anden. Slesvig - dansk eller tysk? I 1864 bestod Danmark af kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Hele staten var kun bundet sammen af monarkens person. Tyskland var endnu ikke en stat, men snarere et projekt. Man havde en drøm om, at de forskellige tyske områder skulle samles til ét Tyskland. Slesvig og Holsten lå lige på grænsen mellem Danmark og et kommende Tyskland, og stridens store spørgsmål blev, hvorvidt de skulle være danske eller tyske. I 1864 kulminerede det hele i, at Danmark kom i krig mod Preussen og dets allierede, Østrig, om Slesvig.
»Efter enevælden blev erstattet af en grundlov i 1849, var der ikke længere en overordnet militær planlægning. Der var et krigsministerium og et marineministerium, men der var en mangel på kommunikation imellem dem. Det var ikke klart, hvem der havde ansvar for hvad, og det forsinkede forberedelserne til krigen i 1864, « siger Jens Ole Christensen. General meldte ikke om retræte Trods alle forhindringerne valgte general De Meza, der var øverstkommanderende for den danske hær, ikke at forberede Krigsministeriet og regeringen på en mulig opgivelse af Danevirke uden kamp. Tre dage efter preusserne og østrigerne trådte over grænsen, den 4. februar, blev det besluttet, at Danevirke skulle rømmes. Efter rømningen af Danevirke blev General De Meza fyret af krigsministeren. »General De Meza havde på dette tidspunkt ikke andre muligheder end retræte, og jeg er ikke i tvivl om, at han reddede mange liv på selve dagen, men havde han meldt sine planer klart ud noget tidligere, så er det ikke sikkert, at han var blevet fyret, « siger Jens Ole Christensen.
Udgivet af Carsten Jahnke & Jes Fabricius Møller. Ihleo Verlag, Husum, 2011 Tom Buk-Swienty: "Slagtebænk Dybbøl". Gyldendal, 2008. Tom Buk-Swienty: "Dommedag Als". Gyldendal, 2010. Johannes Nielsen: "1864 - Da Europa gik af lave". Odense Universitetsforlag, 1987. Johannes Nielsen: "Den dansk - tyske krig 1864". Tøjhusmuseet, 1991. Vilhelm la Cour: Med far i felten. Gyldendal, 1964.
De danske tropper blev i løbet af få timer tvunget tilbage over Alssund til Sønderborg, hvorefter ponton-broen blev kappet. Hermed var der fri adgang for de preussisk/østrigske tropper op i Jylland, hvor flere træfninger fandt sted. Under våbenhvileforhandlingerne fastholdt den danske regering sin position. Natten mellem den 29. og 30. juni indledte de preussiske tropper et overraskelsesangreb over Alssund og gik i land ved Arnkilsøre på Als. De danske tropper blev evakueret fra Als til Ærø og Fyn. Herefter måtte den danske regering erkende nederlaget. I Wienerfreden af 30. oktober 1864 kom hertugdømmet Slesvig samt de vestslesvigske enklaver under preussisk styre. Enklaverne blev af praktiske grunde mageskiftet med nogle sogne ved Ribe og syd for Kolding ( de otte sogne) samt øen Ærø. Den nordlige del af Slesvig (Nordslesvig) blev genforenet med Danmark ved Genforeningen i 1920. Danmark blev ved nederlaget i 1864 og den deraf følgende afståelse af alle tysktalende områder (hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg) en ægte nationalstat med fuld overensstemmelse mellem på den ene side folk, sprog og etnicitet og på den anden side stat, hvilket fik kolossal betydning for Danmarks videre udvikling i alle områder af samfunds- og kulturlivet.
I 1866 slog Preussen Østrig og i 1871 Frankrig, hvorefter Bismarck i Versailles kunne udråbe den preussiske kong Wilhelm til tysk kejser for alle de tyske lande. Hermed var Europas historie frem til sammenbruddet i 1945 på en måde beseglet. Frankrig ønskede og fik hævn med den ydmygende fredsaftale efter Tysklands nederlag efter 1. Verdenskrig (Versailles-freden). Denne for Tyskland ydmygende fred var med til at bane vejen for Adolf Hitler og nazismen og det totale sammenbrud i 1945. Tidstavle over selve krigens forløb Den politiske baggrund i Preussen Den politiske baggrund i Danmark Rømningen af Dannevirke Slaget ved Mysunde Slaget ved Sankelmark Slaget på Dybbøl den 18. april 1864 London-konferencen Overgangen til Als Krigens statistik Wienerfreden af 30. oktober 1864 Krigens personligheder. Nederlaget i digtningen Nederlaget i mindekulturen Se Syddansk Universitets video "Myten om 1864" med Rasmus Glenthøj. Litteratur Rasmus Glenthøj: 1864 - Sønner af de Slagne. Gads Forlag, 2014 "1864 - og historiens lange skygger".
30. marts 1863: Den danske regering bekendtgør at man har til hensigt at indlemme Slesvig i Danmark. På daværende tidspunkt er Slesvig et hertugdømme med dansk ledelse, men ikke underlagt den danske grundlov, det skal der nu gøres op med. 15. november 1863: Danmarks første konge efter enevældens ophør, Frederik 7. dør. Samtidig kræver Preussen på vegne af Det Tyske Forbund, at Novemberforfatningen ikke træder i kraft. 18. november 1863: Danmarks nyudnævnte konge, Christian den 9. underskriver den såkaldte Novemberforfatning, selv om han er imod den. Novemberforfatning bryder med fredsaftalerne fra 1851 der var indgået efter treårskrigen hvor i Danmark lover at Slesvig-Holsten vil forblive hertugdømmer i kongeriget, og ikke vil blive underlagt den danske grundlov. 7. december 1863: Det Tyske Forbund er mildest talt ikke begejstret over udviklingen og vedtager at besætte Holsten og Lauenburg. 17. december 1863: Danskerne beslutter at rømme Holsten op til grænsen ved Ejderen og hæren søger samtidigt til Slesvig.
Preussen var i begyndelsen af 1860'erne præget af dybe konflikter mellem et liberalt indstillet flertal i den preussiske landdag og et konservativt kongetro mindretal. Konflikten kom især til udtryk i uenighed om hærens ordning. I september 1862 kaldte den preussiske kong Wilhelm, der var rystet over den politiske udvikling og frygtede revolution, sin gesandt i Frankfurt Otto von Bismarck hjem til Berlin. Den 8. oktober udpegede han Bismarck til ministerpræsident og udenrigsminister. I løbet af de næste uger skar Bismarck hårdt og brutalt igennem og tilsidesatte de nationalliberale kræfter i landdagen med voldsom utilfredshed til følge. Bismarck fik derfor brug for en fælles sag, som kunne samle de preussiske borgere omkring ham og kong Wilhelm. Ved et krigsrådsmøde den 4. februar om aftenen besluttede den danske generalstab under ledelse af general de Meza uden politisk opbakning at rømme Danevirke, hvis militære betydning var voldsomt overvurderet i krigsministeriet i København. Under tilbagetoget blev den danske bagtrop indhentet af østrigsk rytteri ved Sankelmark lidt syd for Flensborg, men det østrigske rytteri blev slået tilbage, hvorefter den danske hær kunne fortsætte tilbagetoget til flankestillingen på Dybbøl, som i de følgende uger blev yderligere befæstet.
Sitemap | Bt Dk Mobil, 2024