Både i skriftsprog og talesprog (for eksempel hos forhenværende statsminister Anker Jørgensen) bruges syntes ofte som præsensform: Jeg syntes nu, vi skal overlade afgørelsen til arbejdsmarkedets parter. Artiklen fortsætter under banneret Skal den nye brug af lykkedes og syntes som præsensformer forklares, må den nok tilskrives hyperkorrektion. Af de to konkurrerende former vælger man den mest komplette, den med flest enheder (bogstaver, lyde). Men derved bryder man en helt generel systematik, ifølge hvilken -t/-de/-ede (dentalsuffikser) er knyttet til imperfektum. Bekæmp fænomenet med røde streger. Men accepter 'han vil lykkes med det'. Denne konstruktion lader sig ikke udrydde, og den har heller ikke så fundamentale sprogbygningsregler imod sig. Professor Higgins
De er med andre ord ret specielle. Normale verber der har samme bøjning i datid og før-tiderne, kan jeg ikke komme på. Sig endelig hvis du kan. Helt avanceret bliver en lignende fejl fra Politiken den 26. december 2008: For selv om man ikke kan sige at "det/de er lykket/lykkede " (som ellers ville være en normal kort tillægsform) og i stedet bruger "lykkedes", kan man altså godt sige at "det/de er mislykket/mislykkede, vellykket/vellykkede, forulykket/forulykkede ". At lykkes stiller sig så sært an, skyldes måske at det er svært at få begreb om hvad "lykkes" egentlig betyder, og dermed svært at give det kognitiv kvalitet som proces eller egenskab. Der er altid et "…som noget" eller et "…med noget" når der er tale om at lykkes. Ellers giver det ikke mening. Her adskiller at mislykkes, vellykkes eller forulykkes sig for så vidt ikke – de kan heller ikke forstås fuldt ud uden kontekst, men de har dog i højere grad nyhedsværdi som problem (mislykkes, forulykkes) eller som prædikat (vellykket).
Sitemap | Bt Dk Mobil, 2024