Sundhedsudspil Statsministeren stod selv i spidsen for den seneste store sundhedsreform, der blev iværksat for ti år siden i forbindelse med strukturreform. Her blev der indført behandlingsgaranti, fritvalgsordninger og supersygehuse - og amter blev erstattet af regioner. Nu er tiden så kommet til det, regeringen kalder "det nære og sammenhængende sundhedsvæsen ". - Nu skal vi forbedre forbindelsen mellem det store sygehus og det lokale lægehus. Så patienter ikke bliver tabt i systemet. Vi skal skabe et sundhedsvæsen, som hænger sammen, " sagde Lars Løkke Rasmussen i sin åbningstale i Folketinget sidste år. Regionerne har blandt andet peget på, at der er store udfordringer med at dele oplysninger, arbejdskraft og lønudgifter med kommunerne og behov for et langt tættere samarbejde. Løkke brugte store dele af sin Folkemøde-tale i juni på sundhedsområdet og fremhævede, at "Penge er en del af løsningen". - Derfor er sundheden i 2019 løftet med 5, 5 mia. kr. siden sidste folketingsvalg i 2015, lød det fra statsministeren, der også kommer med et psykiatriudspil.
"Målingen viser, at vælgerne tænker mere grønt end nogensinde før, " siger han og fortsætter: "I 1980'erne var der en lille grøn bølge både politisk og blandt vælgerne, men slet ikke på den her højde. Det grønne har aldrig spillet en særlig rolle i en valgkamp, men det kan sagtens blive anderledes nu. " Grønt politisk gennembrud Præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, erklærer sig "helt utroligt glad" for, at klima og miljø ligger så højt på vælgernes dagsorden. "Det er enormt glædeligt. Men også forståeligt. For verdens førende forskere fortæller igen og igen om den klimakrise, vi står over for. Og vi kan jo se, hvordan naturen er i tilbagegang. Jeg tror, der er en følelse af, at vi er ved at miste noget uerstatteligt, " siger hun. Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, kalder målingen "virkelig, virkelig opsigtsvækkende". "Den grønne dagsorden har længe været på vej frem, men det her er et decideret gennembrud, " siger Erik Holstein. Klik her for at læse hele artiklen, hvor du også kan læse mere om, hvem vælgerne anser som bedst til at håndtere miljø- og klimapolitik.,
Socialdemokratiets (S) formann Helle Thorning-Schmidt sier at partiet støtter politiets aksjon: «Det er klart, at vi alle sammen er følelsesmæssigt påvirket af de billeder, vi ser ved Brorsons Kirke i dag. Men vi bliver nødt til at holde fast ved, at I Danmark er det loven, der gælder, og det betyder, at hvis man ikke har opnået asyl i Danmark, så skal man ikke være i Danmark. Derfor støtter vi aktionen, » siger Helle Thorning-Schmidt. Partifelle og tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen mener derimot at aksjonen var uverdig og «udansk»: «Politiet stormer en kirke, hvor der mestendels er uskyldige mennesker, samme dag som den irakiske regeringschef har sat nye afgørende spørgsmål ved, om man overhovedet kan tage imod disse flygtninge. Jeg er dybt rystet, når jeg tænker på FN's reaktion på vor måde at behandle disse mennesker på. Vi har overskrevet grænsen for almindelig menneskelighed og anstændighed, » siger Poul Nyrup Rasmussen. Leder for Socialistisk Folkeparti (SF), Villy Søvndal, sier at regjeringens fremgangsmåte er kynisk, og mener at alle de avviste irakernes saker må gjennomgåes på nytt av integrasjonsminister Birthe Rønn Hornbech (V).
I løbet af foråret pressede DF-formand Kristian Thulesen Dahl på for at få genoptaget forhandlingerne, der i DF's øjne gerne skal munde ud i, at flygtninge uden permanent ophold i langt højere grad skal vende retur til deres hjemland, når forholdene tillader det. Det har tidligere været fremme, at der blandt andet lå forslag om hjemsendelsesprogrammer og større økonomisk tilskyndelse til frivillig hjemrejse på forhandlingsbordet, før det hele brød sammen. Kort før sommer udtalte udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til Jyllands-Posten, at der slet ikke var nogen tvivl om, at emnet skulle diskuteres med Dansk Folkeparti igen, og i onsdags genoplivede Dansk Folkeparti temaet på deres sommergruppemøde. Så tæt på et folketingsvalg er det heller ikke forventningen, at regeringen spiller ud med hårde besparelsesforslag eller nedskæringer – i stedet lægges der op til at sætte flere penge af til velfærd. Dansk Folkeparti vil blandt andet forsøge at sætte en stopper for det, de kalder en udhuling af folkepensionen igennem satspuljen.
Jyllands-Posten: Rygende uenighed om kirke-rydning Les også Ralf Pittelkows kommentar i Jyllands-Posten: Irakerne og Nyrups svigt
Det fortæller manden bag de beregningerne, hun bruger Tidligere modstandsmand Herluf Rasmussen har selv udført likvideringer under besættelsen. Information interviewer den nu 87-årige tidligere københavnske politiassistent i anledning af premieren på filmen 'Flammen og Citronen' 10 år efter Muhammed-krisen må vi konstatere, at nationalisme er en markant aktør i dagens debat. Og tegningerne spiller fortsat ind i en større tendens til at fremstille 'de andre' i form af flygtninge og migranter som en trussel mod danske værdier
Venstre fik et flot valg, trods dystre målinger i Jyllands-Posten. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Meningsmålinger er utvivlsomt en af de vigtigste journalistiske motorer under en valgkamp. Men kvaliteten er nogle gange så dårlig, at det ender med at være decideret misvisende. Det har Jyllands-Posten måtte erkende på baggrund af en beregning, som valgforsker Kasper Møller Hansen fra København Universitet har lavet. Den viser, at JP's sidst publicerede meningsmåling inden valget havde en fejlprocent på over 10 procent. Så stor en fejlmargen ønsker JP's chefredaktør Jacob Nybroe ikke længere at stå på mål for. Avisen skrev selv om de skæve målinger i en artikel, og her meddelte Nybroe, at man "foreløbigt og med øjeblikkelig virkning" vil indstille brugen af meningsmålinger. Også skævt ved EP-valg Over for Journalisten uddyber Jacob Nybroe, at det var en overvejelse, han allerede fik efter Europaparlamentsvalget. "Jeg er ked af at sige det, men ved EP-valget var JP's målinger også forkerte.
Det grønne område ligger højt på vælgernes dagsorden. (Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix) MÅLING: Det grønne område er helt i top hos vælgerne og er nu vigtigere for flere end udlændinge, viser ny måling. "Vælgerne tænker mere grønt end nogensinde, " siger valgforsker. Miljø og klima er for alvor tikket ind på vælgernes radar. Det viser en ny meningsmåling, som Norstat har foretaget for Altinget og Jyllands-Posten. Her har 36 procent af vælgerne svaret, at miljø og klima er et af de tre afgørende emner, når krydset skal sættes ved det kommende folketingsvalg. Samlet topper klima og miljø nu listen sammen med sundhed og placerer sig over både udlændinge- og socialpolitik. Sådan plejer det ikke at være. I forhold til en tilsvarende måling fra december sidste år er der tale om et spring på fem pladser. Dengang svarede 21 procent, at miljø og klima er blandt de mest afgørende emner. Ifølge professor og valgforsker ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen er det en markant udvikling.
Sitemap | Bt Dk Mobil, 2024