Hvad er fibromyalgi? Ordet fibromyalgi betyder smerter i sener og muskler. Fibromyalgi er kendetegnet ved smerter i musklerne, træthed og nedsat fysisk udholdenhed. Der er tale om en såkaldt "generaliseret smertetilstand", hvor smerterne veksler i styrke og varighed og har en tendens til at brede sig i større eller mindre områder i kroppen. Sygdommen, som er en officiel WHO-diagnose, kan påvirke den generelle livskvalitet og give begrænsninger i forhold til alle sider af hverdags- og arbejdslivet. Selvom der forskes flittigt i sygdommen, kendes de præcise årsager til fibromyalgi endnu ikke. Nogle studier peger dog på, at forandringer i centralnervesystemet formentlig spiller en rolle. Sygdommen kan på nuværende tidspunkt ikke helbredes, men man kan leve et godt liv med støtte og behandling. Hvem får fibromyalgi? Fibromyalgi kan ramme både unge og ældre, mænd og kvinder og også børn. Det anslås, at omkring 2% af den voksne befolkning lider af fibromyalgi. Sygdommen forekommer omtrent 5 gange oftere blandt kvinder end blandt mænd, og debuterer oftest i 30-40 års alderen.
Hvis du mister muskelkraft på grund af multipel sklerose, kan det ske som en kortvarig forværring – eller som en gradvis proces uden bedring. Et andet fysisk symptom ved multipel sklerose er føleforstyrrelser. For eksempel en prikkende, stikkende, sovende eller brændende fornemmelse i en arm eller et ben. Føleforstyrrelser kan også forårsage nedsat følesans, eller at huden er overfølsom, så berøring føles ubehagelig eller ligefrem gør ondt. Andre funktioner, der kan blive påvirket, er din evne til at se, tale og synke. Multipel sklerose kan påvirke balancen Vores evne til at holde balancen og koordinere kroppens bevægelser styres hovedsageligt af lillehjernen. Multipel sklerose kan føre til problemer med at holde balancen og evnen til at koordinere, hvis man får inflammationer i netop lillehjernen. Symptomet kaldes for ataxi. Multipel sklerose kan give problemer med at holde på vandet Hvis du har nedsat evne til at holde på vandet, lider du af inkontinens. Inkontinens opleves oftest som dryp eller hele ufrivillige vandladninger.
Der er forskellige former for behandling, men ingen er helbredende. Forskning tyder på, at en behandlingsstrategi, der inddrager både fysiske, psykologiske og sociale aspekter, er mest effektiv. Medicin: Visse centralt virkende smertestillende stoffer, som oprindeligt er udviklet til behandling af andre smertetilstande, depression eller epilepsi, har vist sig at have en positiv effekt. Behandling med fysioterapi: Tilpasset fysisk træning er vigtig for at bevare funktion og livskvalitet. En fysioterapeut kan udarbejde et træningsprogram, som man selv kan udføre. Andet: Kognitiv adfærdsterapi – evt. kombineret med Mindfulness-meditation – har vist sig at have en god effekt på evnen til at håndtere og leve med smerterne. Hvad kan man selv gøre? Det hjælper ofte at holde sig i form. Mange føler, at træning i varmtvandsbassin mindsker smerterne. Cykeltræning kan udføres af de fleste. Cykeltræning har i videnskabelige undersøgelser vist gavnlig effekt på muskelfunktion, søvn og smerter. Andre igen foretrækker lange gåture.
Multipel sklerose kaldes for en sygdom med mange ansigter. De mest almindelige symptomer er forstyrrelser på synet, føleforstyrrelser og nedsat kraft i arme og ben. Multipel sklerose har mange forskellige symptomer Symptomerne ved multipel sklerose kan adskille sig meget fra et menneske til et andet. Symptomerne kan også være forskellige fra attak til attak. Myelinet, der omgiver nervefibrene, kan blive inflammeret – altså få betændelse – flere forskellige steder. Både i hjernen, hjernestammen og i rygmarven. Afhængig af hvor inflammationen sidder, får man forskellige symptomer. Forstyrrelser på synet, føleforstyrrelser og nedsat kraft i arme og ben er desværre almindelige symptomer ved multipel sklerose. Du kan måske også opleve, at det er svært at koordinere kroppens bevægelser, dårlig balanceevne, problemer med at gå på toilet eller problemer med at tale. En lille gruppe af de mennesker, der får multipel sklerose, vil i begyndelsen have mere diffuse – altså spredte og sporadiske – symptomer.
Fibromyalgi er en tilstand med udbredte smerter i bevægeapparatet. Ved fibromyalgi har du vekslende, men dog udbredte smerter i arme og ben. Du vil være unormalt øm ved tryk på visse steder af kroppen, de såkaldte triggerpunkter. Du sover dårligt og er ofte træt. Du kan have stivhed og fornemmelse af hævelse i leddene om morgenen, lige som ved gigtsygdomme. Du har ofte ondt, når du har menstruation, har hyppigt hovedpine og tendens til diarré og luft i maven. Du kan føle dig deprimeret, være angst og have svært ved at huske og koncentrere dig. Fibromyalgi er i de fleste tilfælde en kronisk lidelse, men med normal livslængde. Du har smerter og unormal ømhed i begge sider af kroppen og både over og under bæltestedet. Smerterne er ikke begrænset til leddene, som ved gigt, men er spredte og ikke typiske, dvs. det er lidt uklart, hvor smerterne kommer fra. Fibromyalgi starter som regel i 20-40-års alderen og optræder hyppigst hos kvinder. Sygdommen er oftest en selvstændig lidelse, men kan også opstå i forbindelse med en anden sygdom, fx leddegigt eller lupus.
Lægen kan være en god støtte, men kan ikke helbrede dig. Hvad kan du selv gøre? Konditionstræning eller styrketræning er basisbehandling. Du skal starte forsigtigt og øge belastningen gradvist. Vær opmærksom på, at du ofte vil opleve muskelømhed under eller efter træning, selvom du går langsomt frem. Dette er ikke farligt eller skadeligt og vil gradvist aftage under fortsat træning. En del vil have glæde af træning i vand, evt. i opvarmet vand. Opmuntring, evt. psykoterapi ved en psykolog, har vist sig at være gavnligt. Medicinsk behandling Mens de almindelige typer af svage smertestillende midler, paracetamol og NSAID, ofte har en skuffende effekt ved fibromyalgi, har undersøgelser vist en bedre effekt af visse andre midler, fx midler mod depression som amitriptylin, nortriptylin og duloxetin og midler mod epilepsi som gabapentin og pregabalin. Disse midler har alle en smertestillende effekt og specielt amitriptylin har også en beroligende eller sederende (søvndyssende) effekt, som kan udnyttes til at bedre nattesøvnen.
Sitemap | Bt Dk Mobil, 2024