Her omsætter en række tungmetalbelægninger UV lyset til forskellige farver i synligt lys. Fra Lysnet, forskellige slagslyskilder her for frugt så det gør sig godt Man kan derfor få lysstofrør, som giver forskellige lysfarver afhængigt af det behov, man har: industri (hvidblåt), hjem (noget hen imod sollys), steder hvor farver skal kunne bedømmes, køddiske rødligt så kødet ser fristende ud, brøddiske (gult) osv. Lysstofrør kan købes i mere end 20 farvevarianter, dette gælder også lavenergilamper, som bare er små lysstofrør. En lille fodnote begge indeholder kviksølv, som er en yderst ubehagelig miljøgift, samt en række tungmetaller med næsten samme egenskaber på indersiden af glasrøret, som frigives hvis glasset brydes. Send derfor altid lavenergilamper og lysstofrør til genbrug uden at glasset knuses, hvis det er muligt. Det er set fra forureningssynspunkt meget uhensigtsmæssige lyskilder men politikerne valgte at satse på dem, fordi de har langt mindre energiforbrug end glødelamper og det er på andre måder godt for miljøet.
Lys Lys kan betragtes som bølger eller partikler – det afhænger af hvad man skal bruge svaret til. Lyspartikler kaldes fotoner. Til de fleste anvendelser kan lyset bedst beskrives som elektromagnetiske bølger. Det vil sige, at lys er i familie med radiobølger, mikrobølger og varmestråling (infrarødt lys), men disse bølger har alle en bølgelængde, som er længere end det synlige lys. Det betyder også, at de har en lavere energi, men naturligvis skal man passe på mikrobølgeovne og varmeapparater. Solens hvide lys indeholder et spektrum af farver, som først bliver synlige, når man ser det gennem et prisme. Farverne har forskellige bølgelængde og brydes derfor i forskellige vinkler. Brydes sollyset igennem et prisme opstår et spektrum af farver: rød, orange, gul, grøn, blå, indigo, violet. Dette viste fysikeren Newton ved et eksperiment i 1676. Han påviste således at sollys består af alle farver og at de ved addition giver hvidt lys. Sollys er derved det bedste lys til at se farver. Lysets hastighed i rummet er 300.
Processen er altså meget vigtig for os. Når man finder planeter omkring andre stjerner, er en af de tilng man kan kikke efter, er om der er klorofyl, hvilket ville være epopegørende (tegn på liv). Klorofyl og hæmin Spaltes hæmoglobin (det røde stof i blodet som flytter ilt fra lunger til organer og kuldioxid retur til lungerne) forsigtigt, får man et stof som hedder hæmin. Dette stof har stort set samme struktur som klorofyl, blot er det centrale atom i klorofyl et magnesiumatom, i hæmin er det et jernatom. Ændringen fra magnesium til jern ændre altså den reflekterede farve fra grøn til rød. Blodets røde farve afhænger noget af om det er bundet til kuldioxid eller ilt eller eventuelt kulmonoxid eller cyan. Hudfarven på forgiftede personer kan afsløre, hvilken gas man er forgiftet med. Hvis man lyser på en sort flade absorberes energien i fladen og den opvarmes. Den udsender energien igen, men i et andet bølgelængdeområde, normalt i infrarødt, det er såkaldt planckstråling se: Stefan-Boltzmanns lov >> Temperaturstråling >> Vi ser altså ikke den indstrålede energi igen før fladen er blevet så varm, at den er rødglødende, hvor vi ser den som rødt lys, uafhængigt af farven af det indstrålede lys.
000 km i sekundet. Det betyder, at lyset fra månen er 1 sekund om at nå jorden. Lysets bølgelængde bestemmer, hvordan vi opfatter farven af lyset. Lys med en kort bølgelængde ser vi som violette eller blå farver, mens lys med en lang bølgelængde er rødligt. Grønt og gult lys ligger mellem det blå og røde lys. Lyset udbreder sig i rette linjer, indtil det rammer noget, der kan ændre dets bane eller opsuge det. Vi kalder disse linjer for lysstråler. Lyset kan opsuges (absorberes) af et lystæt materiale, fx. et menneske i solskin. Der hvor lyset mangler, finder vi skyggen. Lys kan afbøjes eller brydes, fx. når en lysstråle fra solen går gennem luft og rammer vand, så fortsætter lyset ned i vandet, men lysstrålen bliver brudt og får en ny retning. Det sker også, når lys rammer glas – fx. et vindue eller et glasprisme. Lys kan også reflekteres eller spejles – det er derfor vi kan se os selv i et spejl. Ligesom bølger i vand kan bølger af lys blande sig med hinanden. Når bølger fra forskellige steder støder sammes dannes nye mønstre – bølgerne interfererer med hinanden.
I disse lamper er der kun gult lys og derfor reflekteres kun lys fra områder, hvor der er gul farve tilstede eller hvide områder (hvid reflekterer alle farver). Tilsvarende fra kviksølvlamper som stort set ikke indeholder den røde farve, så der ses kun de øvrige. Belyses med hele spekteret sollys kan der ske flere ting. En hvid flade vil reflektere alle farver på samme måde. Farvede flader vil reflektere deres egen farve, det er det der ligger i, at vi siger at en flade er farvet. De øvrige farver absorberes så i fladen. Der kan strålingen blive til varme eller anslå atomerne i fladen, som så genudsender lyset i andre farvekombinationer. Fra Lysnet, 3 forskellige lyskilder De fleste kender fluorescerende stoffer. Mange af de stoffer har den egenskab, at de, hvis de belyses med for os usynligt ultraviolet lys, udsender de den modtagne energi i det synlige område. Det gælder også belægningen i lysstofrør og lavenergipærer, som begge indeholder kviksølv og udladningen udsender meget UV lys.
27. juli 2013 Hej Spørg om Fysik Jeg har et spørgsmål om lys og farver. Når Et grønt blad er grønt, så er det fordi bladet absorberer de andre farver og reflekterer den grønne farve. Hvis jeg har forstået det rigtigt absorberes de andre farvers bølgelængder, som nogle bestemte energikvanter. Men hvad sker der med den absorberede energi. For hvis de samme bølgelængder udsendes igen, ville de andre farver jo blive udsendt fra fx bladet, og så ville det ikke bare være grønt. Eller bliver den absorberede energi på en eller anden måde til varme, for det ville jo give mening, da mørke ting bliver varme i solen. Håber I kan hjælpe mig. Med venlig hilsen P B Jo, de farver man ser, er de farver i det synlige område af det oprindelige lys, som enten kastes tilbage eller udsendes igen, efter at lysenergien der rammer bladet er optaget. Fra Lysnet, forskellige lysstofrør Først belysningen. Indeholder lys ikke farver fra hele det synlige område, kan man se andre farver end normalt. Det kendes fra natriumlamper (de gule som før i tiden ofte var i industriområder), hvor ens hud fik et blyagtigt udseende.
Sitemap | Bt Dk Mobil, 2024