Digte (1906) er en samlet udgivelse af Jensens tidlige digte, der havde været trykt i romaner, tidsskrifter og aviser. Samlingens hovedstykke er seks modernistiske prosadigte, der såvel sprogligt som indholdsmæssigt er nyskabende. Den biografiske baggrund for de seks digte er den jordomrejse, som Jensen foretog i 1902-03. I den udvidede udgave af Digte (1921) er disse prosadigte anbragt som en digtcyklus: Rejsen om Jorden. Digtene er blevet til i perioden 1901-06 og danner geografisk en rejse med udgangspunkt i København, via stationerne Singapore og Memphis, for atter at slutte i Danmark og Himmerland. Interferens henviser til en gensidig indvirkning af sammentræffende bølger. De bevidsthedsformer, hvis bølger brydes i digtet, er på den ene side kroppens egensansning, på den anden side et skarpt intellekt, der har intet mindre end livet i dets totalitet til revision. Kroppen registrerer i det ydre rum en kosmologisk stilhed, i det indre sin egen søvnløse tilstand. Samtidig afsøger bevidstheden endelighedsproblemet, det, at den en dag skal ophøre med at leve.
Lyrics for Hvor smiler fager den danske kyst by Ars Nova Copenhagen Hvor smiler fager den danske Kyst Og breder Favnen, når solklar Bølge Og Sommerskyer og Skib med Lyst Står Sundet ind i hinandens følge, Og Kronborg luder Ved Sjællands Port Mod hvide Skuder - Hvor lyst! Hvor stort! Mod Søen stunded vor Sjæl tilforn. Men Bølgen brød med Røst derude Som Vindens rislen i Danmarks Korn - Da vendte mangen påny sin Skude. Den grønne Ager På Sjællands Bryst! Hvor smiler fager Den danske Kyst! Den danske Mark i en Bølgen går Som Aandedræt af en venlig Kvinde. Sødt gynger Byggen sit Silkehår, Og Rugen ånder med Sol i sinde, Og Vinden iler Til Hvedens Bryst. Hvor fager smiler Der driver Høduft med krydret Vind. Igennem Engen en aa sig slynger. Og Lærken ringer Skærsommer ind, Mens vilde Blomster ved Grøften gynger. Gravhøje kroner Det grønne Land. Hvor skønt fortoner Sig Sø og strand! Alvorlig taler ved Alfarvej Med Grønsvær tækket de gamles Grave; Henfarne Slægter - forglem dem ej! I arv de gav dig en ædel Gave.
Hvad h�nden former er �ndens spor. Med flint har oldbonden t�mret, kriget. Hver sp�n, du finder i Danmarks jord, Er sj�l af dem, der har bygget riget. Vil selv du fatte Dit v�sens rod, Sk�n p� de skatte, De efterlod! Men du, der s�gte mod fremmed strand, De gamle lig, som mod s�en stunded, Hver gang du genser det gamle land, Skal sande, her blev dit hjerte bundet. Thi dybe minder Og gammel agt Og milde kvinder Hvor har de magt!
Sitemap | Bt Dk Mobil, 2024