Hvornår fejrer man pinse? Hvad betyder helligånden, og hvad vil det sige, at det er kirkens fødselsdag? Få baggrunden for den sidste af forårets kristne højtider, og gå på opdagelse i maleriet "Helligåndens nedstigning" Det er blevet sommer, og det er tid til at holde pinsefri og se pinsesolen danse. Men hvad er det egentlig, vi fejrer? Foråret er fyldt med kristne fejringer. De fleste af os kender til historien om Jesu død og opstandelse i påsken, og i sidste weekend fejrede vi, at Kristus for til himmels. Nu står den sidste af forårets højtider, pinsen, for døren, og det er en fejring, der byder på mange spændende og svære begreber - fra Helligånd til tungetale. Pinsen er den kristne højtid, hvor man fejrer Helligåndens komme. Den fejres i over to dage: Pinsedag, som altid er en søndag, og 2. pinsedag, som er mandagen lige efter. Her kan du blive klogere på, hvad pinse egentlig er og nederst i artiklen kan du gå på opdagelse i et maleri af pinseunderet og se, hvad det gik ud på. Få forklaret pinsen på et minut af sognepræst Lars Gustav Lindhardt: Hvor og hvornår?
Hvorfor sker der så lidt i pinsen? Vi æder, danser og kommer hinanden ved til jul og påske. Det samme kan man ikke sig om pinsen, men hvorfor egentlig ikke? En læser undrer sig – her er svaret. Selvom de fleste danskere hellere spiser brunch søndag eftermiddag end at gå til søndagsgudstjeneste, står vi alligevel på ryggen af en kristen arv. Det kommer blandt andet til udtryk i vores højtider. Aftenen før Jesu fødselsdag giver vi hinanden gaver, danser om juletræet og spiser god mad. Når påsken sætter ind, spiser vi påskefrokoster, leder efter påskeæg og sender gækkebreve. Pinsen er anderledes. Der er enkelte, der stadig tager ud for at se pinsesolen danse, men ellers gør pinsen ikke meget væsen af sig. Vi har fri, og det er dejligt. Men vi kommer ikke hinanden så meget ved, som vi gør ved de andre højtider. Hvorfor egentlig ikke? Sådan spørger Susanne Lund Pedersen, der er én af 's mange nysgerrige, spørgelystne læsere. Helligånden betyder kun lidt for lutheranere Vi sender spørgsmålet videre til Carsten Selch Jensen, der er leder af afdeling for kirkehistorie ved Københavs Universitet.
Sitemap | Bt Dk Mobil, 2024