I 2020 stiger grænsen for, hvornår man skal betale topskat. Danskerne kan tjene mere til næste år, inden de skal betale topskat. I 2020 skal årsindkomsten efter arbejdsmarkedsbidrag ligge over 531. 000 kr., inden der skal betales topskat. Det svarer til, at topskattegrænsen bliver hævet med ca. 3, 5 pct. eller 17. 600 kr. Det skriver revisionshuset BDO i sit nyhedsbrev Depechen. Næste år vil det kun være personer med en månedlig indkomst over 48. 100 kr. før arbejdsmarkedsbidrag, der skal betale topskat. Ifølge BDO er det »et pænt nøk opad«. »Stigningen er en konsekvens af den årlige procentregulering af beløbsgrænserne i skattelovgivningen i kombination med indfasningen af det løft i topskattegrænsen, som blev aftalt ved skattereformen i 2012. En indfasning som først afsluttes i 2022, « skriver BDO i nyhedsbrevet. De danskere, der ligger over topskattegrænsen, vil også få lidt ud af det nye loft. »Løftet i 2020 giver en skattelettelse på 2. 640 kr. til dem, der allerede ligger over den nye grænse, « skriver BDO.
Fordi politik handler om mennesker. Danmark er blevet et rigt land, fordi vi er og altid har været et åbent land. Et land, som nyder godt af at være tæt integreret med omverdenen. Et land, som er åbent over for udenlandske arbejdstagere, flygtninge, iværksættere, investeringer, nye ideer. Det skal vi blive ved med at være. Vi skal værne om vores åbenhed og vores frihedsrettigheder – ikke mindst i en tid, der præges af trusler fra ekstremistiske, antidemokratiske kræfter. Terrorangrebet på det franske satiremagasin Charlie Hebdo har ført til en ophedet og global debat om ytringsfrihed. Men netop den debat viser jo i sig selv, at ytringsfriheden ikke er truet. Det er ikke det samme som at underkende, at der findes en reel terrortrussel mod Danmark. Den skal vi selvfølgelig tage dybt alvorligt og bekæmpe med de nødvendige midler. Men angreb på vores frihedsrettigheder skal ikke besvares med indskrænkning af samme rettigheder. Det ville jo netop være at give efter for truslen. Det er dén værdipolitik, der er den væsentlige.
Og ikke et opdigtet modsætningsforhold mellem os og de indvandrere, der kommer til Danmark.
Som regel kan problemerne bedst løses der, hvor de findes, af de mennesker, det handler om. Det kræver ikke lovgivning fra Christiansborg. Eller om man må se udenlandske tv-kanaler. Derudover er det forsimplet at sætte lighedstegn mellem udlændingepolitik og værdipolitik, fordi værdipolitik er så meget andet og mere end udlændingepolitik. Vores forskellige værdier er jo hele grundlaget for, at der findes forskellige politiske partier med forskellige meninger om, i hvilken retning samfundet skal udvikle sig. Vi arbejder for et Danmark, hvor alle mødes med tillid, og hvor alle kan få en plads i fællesskabet. Fordi vi mener, at alle mennesker har værdi i sig selv. Derfor har vi sammen med Socialdemokraterne i regering givet homoseksuelle samme rettigheder som heteroseksuelle. Derfor tager vi psykiske sygdomme lige så alvorligt som somatiske. Derfor har vi forventninger til alle om at bidrage og deltage og giver en hjælpende hånd til dem, som har brug for det. Så flere kommer i uddannelse og job, og så færre marginaliseres på samfundets sidelinje.
I Danmark har alle lov til at leve, præcis som vi har lyst til. Der er ikke Folketinget, der skal bestemme, hvordan andre mennesker skal leve. Om kvinder skal bære tørklæde. Om man overhovedet må bære tørklæde. Om man må eller skal servere svinekød i børnehaven. Eller om man må se udenlandske tv-kanaler. Forleden diskuterede vi værdipolitik i Folketinget. Det var på foranledning af Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard, der nu for andet år i træk spøger regeringen om nøjagtig det samme spørgsmål, nemlig om "Statsministeren vil redegøre for regeringens værdipolitik med fokus på de udfordringer, der følger af indvandringen, og som presser/tvinger danskerne til at ændre levevis og adfærd og »rette ind« af hensyn til indvandrere? " Radikale Venstre anerkender ikke præmissen om, at indvandring fører til, at danskerne skal ændre levevis. Selvfølgelig kan der findes eksempler på konflikter og modsætninger, når kulturer mødes. Men det er ikke ensbetydende med, at der er tale om, at danskerne generelt tvinges til noget som helst.
Enzymer har været benyttet siden oldtiden, selvom man jo nok ikke kunne forklare dem dengang. I dag kender og benytter industrien mange forskellige enzymer. De mest kendte er til brygning af øl, til fremstilling af ost (kaldet osteløbe) eller i vaskepulver. Også til lægemiddelproduktion er enzymer meget benyttet. Der findes fx enzymer, der kan nedbryde blodpropper. Mere om enzymer Enzymer er biologiske katalysatorer. En katalysator er et molekyle, der sætter kemiske processer i gang - eller bare sætter fart i dem - uden selv at blive forbrugt. Uden enzymer ville alle biokemiske processer i en levende organisme foregå så langsomt, at livet ikke ville kunne opretholdes. Overalt i naturen, hvor kemiske processer foregår, har enzymer en meget stor betydning. Enzymer er naturens katalysatorer. Enzymer er med til både at opbygge og nedbryde stoffer/molekyler. Enzymer er proteiner, der dannes af den levende celle. Enzymer kan bestå af en til flere kæder af aminosyrer. Aminogruppen (NH2) i den ene aminosyre danner en binding (bindingen kaldes en peptidbinding) med syregruppen (COOH) i den næste aminosyre, imens der fraspaltes vand.
Det er skruen uden ende, siger han. Han føler sig tvunget til at efterkomme låneanmodningen, fordi fonden vil få svært ved at tilbagebetale de eksisterende lån uden en færdig skibakke med betalende gæster. - Det hele står og falder med, om vi vil låne flere penge til Amager Bakke. Vi ender med at få en masse penge i klemme, hvis projektet går ned, siger han. På den anden side af kommunegrænsen er Dansk Folkepartis gruppeformand, Carl Christian Ebbesen ærgerlig over, at Københavns Kommune skal have pengepungen frem igen. Men han har ikke noget problem med at finde de knap 6, 5 millioner kroner, som fonden ønsker at låne. - Der er ingen tvivl om, at det er spændende for København at få så rekreative kultur- og fritidsfaciliteter på toppen af forbrændingsanlægget. Derfor synes jeg ikke, vi skal stille os i vejen for at give en øget lånegaranti for at få det færdigt, sige han. Skibakken er planlagt til åbne i december i år efter et års forsinkelse. Men Patrik Gustavsson erkender, at han ikke har en plan b klar, hvis kommunerne ikke efterkommer ønsket om de ekstra lån.
Sitemap | Bt Dk Mobil, 2024