Forskerzonen Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum. Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden. Lignende træk gælder for sundhedsadfærd, hvor flere sektorer må arbejde sammen om at forebygge misbrug og anden usund livsstil blandt børn og unge, og for sundhedsvæsen og arbejdsmarked, hvor der skal ske gedigen tidlig opsporing af belastede børn og unge. Fokusér indsatsen tidligt i livet Selvom vi kan gøre meget for at kurere på social ulighed i sundhed, er den vigtigste indsats forebyggelse af, at uligheden overhovedet opstår. Her er det allermest effektivt at fokusere på børn og unge fra udsatte familier. Og for at sikre den bedste og mest finmaskede forebyggelse er det vigtigt, at indsatser hviler på dialog og samspil mellem flere sektorer – skole, socialforvaltning, uddannelsesrådgivning, politi, boligforening og fritidsforeninger – for blot at fremhæve de vigtigste.
Det er det de 2 organisationer er skabt til, samfundet i en helhed interesser kun dem hvis det kan skabe + tal for deres medlemmer. Hvis de får en regning på det, så bekæmper de det indædt. Mvh Flemming ( V V F). Citat. Den ene pct. bliver 17 pct. rigere Ifølge Finansministeriet er det særligt forslagene om afskaffelse af topskatten og loftet over beskæftigelsesfradraget samt en lavere og mere ensartet kapital- og aktieindkomstbeskatning, der driver uligheden markant. Med Dansk Industris klimaplan står de rigeste ti procent af befolkningen til at få en indkomstfremgang på 9 procent. Samtidig vil den rigeste ene procent af befolkningen få en fremgang i deres disponible indkomst på hele 17 procent.
Social ulighed er forskelle i levevilkår og livschancer mellem individer og grupper. Gennem lighedsmålsætninger indkredses de forskelle, der signalerer social ulighed. Der er ikke enighed om tre centrale lighedsspørgsmål: om social lighed skal tilstræbes, hvem der i så fald skal være lige, og hvad der skal være lige? I de nordiske velfærdsstater er det dog en grundopfattelse, at social ulighed skal bekæmpes. Hermed tænkes ikke på forskelle, der er udtryk for forskellige præferencer, ej heller forskelle, som er spredt tilfældigt i befolkningen, men derimod systematiske forskelle i leveforhold og livschancer mellem sociale klasser, de to køn, etniske grupper, alderskategorier, generationer og regioner. Der er divergerende opfattelser af, om indsatsen mod social ulighed, fx i uddannelse, helbreds- eller beskæftigelsesforhold, skal sikre lige behandling (lige mange kroner til alle) eller tværtimod skal sigte mod lige resultat (flest kroner til de på forhånd mindst privilegerede).
Det ønsker vi at lave om på. > Se vision og målsætninger
Social ulighed handler om forskelle i menneskers adgang til samfundets resurser og om hvorvidt mennesker har lige levevilkår. Studiet af social ulighed beskæftiger sig med mekanismerne bag og konsekvenserne af disse forskelle. [1] Social ulighed refererer altså til samfundsprocesser, som begrænser eller skader en gruppes sociale status, levevilkår og livschancer. Områder, hvor social ulighed gør sig gældende, omfatter adgang til stemmeret, ytrings - og forsamlingsfrihed, rækkevidden af ejendomsrettigheder og adgang til uddannelse, sundhedsvæsen, ordentlige boligforhold, transport, ferie og andre samfundsgoder og tjenester. Derudover kan uligheden ses i kvaliteten af familiens og nabolagets dagligliv, beskæftigelse, arbejdstilfredshed og adgang til lånemuligheder. Hvis disse økonomiske forskelle er vedvarende, kan de føre til social ulighed. [2] Årsagerne til social ulighed kan variere, men er ofte mangeartede og vidtrækkende. Sociale uligheder eksisterer mellem etniske og religiøse grupper, klasser og lande, hvilket gør begrebet social ulighed til et globalt fænomen.
Bo Sandemann Rasmussen påpeger dog også, at der i de seneste fire år har været en markant stigning i antallet af unge under uddannelse, hvilket gør gruppen af lavtlønnede større. Og så fastslår han, at den stigende ulighed ikke alene skyldes den nuværende regering: "Den stigende ulighed skyldes i høj grad reformer, der er gennemført over de seneste 10 år. Det er langtfra alle og formentlig ikke engang hovedparten af årsagerne, som man kan tilskrive den nuværende regering, " siger han. Artiklen fortsætter efter grafen. Højeste niveau i 30 år Niveauet i 2017 er ud over at være det højeste i den seneste valgperiode også det højeste i de seneste 30 år. Generelt er gini-koefficienten steget støt siden 1987, kun afbrudt af finanskrisen i 2008-2009. Men det betyder ikke, at uligheden har ramt et historisk højt niveau: "I de seneste 30 år har der været en svag, men jævn stigning i uligheden, men hvis man ser endnu længere tilbage, faldt uligheden markant i perioden før 80'erne. Så historisk set er uligheden ikke høj.
Ulighed i sundhed SUSY UDSAT 2017 Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007 28-05-2018 Rapport Mænd i København Formativ procesevaluering af et peer-til-peer projekt for mænd i risiko for type 2-diabetes 31-08-2017 Mænd og mænd imellem Mænd og kommunal kræftrehabilitering – evaluering af tre indsatser målrettet mænd. Deltagernes perspektiver 18-12-2015 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987 30-08-2012 SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 2007 02-09-2008 Rapport
Danmark går i stik imod FN's ulighedsmål, som er det 10'ende verdensmål Danmark tilsluttede sig. Skellet mellem de 40 procent fattigste og landsgennemsnittet er blevet større. FN's verdensmål – især målene om ulighed, uddannelse og gode job – er utrolig vigtige mål for Danmark. De handler nemlig om at sikre hverdagen for den brede befolkning og vores fremtid. Desværre har vi endnu ikke set en politik, der for alvor tager målene seriøst. Hvis man afskaffer arveafgiften, vil det være en skattelettelse på 3 mia. til arvingerne. De 900 mio. går alene til arvinger, som ligger helt i toppen af indkomstskalaen, nemlig blandt de 10 pct. mest formuende i landet. De arvinger, som skal dele 900 mio. kr., har i forvejen en formue på 3, 9 mio. pr. person, fraregnet eventuel gæld. Antallet af børn under fattigdomsgrænsen steg med 10. 500 børn alene i 2016. Det skyldes især kontanthjælpsloftet. Særligt i de kommuner, der i forvejen havde en høj andel etårs-fattige børn, har stigningen været stor. På Lolland-Falster, i Sønderjylland og Vestsjælland samt i en række københavnske vestegnskommuner er mere end 5 pct. af børnene nu under fattigdomsgrænsen.
Det skyldes ikke mindst, at de danske selskabers markedsværdi er højere end hos vores nordiske naboer, hvilket også giver sig udslag i højere løn til topcheferne. Dertil kommer, at de danske selskaber som eksempelvis DSV og ISS i højere grad benytter sig af ufaglærte ansatte i lande med lave lønomkostninger. Men ikke desto mindre advarer Investeringsdirektør i MP Pension Anders Schelde mod udviklingen. - Selskaberne skal være meget opmærksomme på, at på samfundsniveau underminerer det de private selskabers licence to operate, hvis de overbetaler topledelsen, siger han til Finans. LÆS OGSÅ: Peter Madsen til instruktør - Jeg er et rovdyr Microsoft kan få en andel af indtægterne, hvis du køber noget via et produktlink i artiklen. Næste historie Boom på boligmarkedet: Modet er vendt tilbage Gør MSN til min startside Klik på Gem fil i pop op-vinduet. Klik på piletasten i øverste hjørne af din browser. Klik for at køre den overførte fil. Hvis du bliver bedt om det, skal du klikke på Kør. Ved at vælge at køre denne overførte fil accepterer du Microsoft Serviceaftale og Erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger.
Økonomiske analyser beskæftiger sig med fordelingen af de økonomiske resurser. Finansministeriet, Det Økonomiske Råd og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd offentliggør jævnligt analyser af den økonomiske fordeling og den økonomiske ulighed i Danmark. [3] Her spiller markedsforhold en central rolle, og forholdet mellem fordeling og økonomiske incitamenter er i højsædet. Skattesystemet påvirker således både den økonomiske fordeling og tilskyndelsen til at arbejde eller spare op. Sociologiske analyser beskæftiger sig med konsekvenserne af den økonomiske fordeling for forskellige grupper i befolkningen. Blandt andet SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (tidligere Socialforskningsinstituttet) og analysecentret CASA offentliggør sådanne analyser. Begreber som sammenhængskraft, kulturelle forhold og arbejdsdeling i forbindelse med stigende specialisering spiller en vigtig rolle her. [4] Politologiske analyser beskæftiger sig blandt andet med de forskellige befolkningsgruppers adgang til magt, såvel økonomisk, kulturel og vidensmæssig som politisk magt.
Sitemap | Bt Dk Mobil, 2024